Rustand er en meget sjælden strejfgæst på Fanø.

Kendetegn

Rustand er en stor, gåselignende and med ensfarvet rustbrun dragt. Hannen har lyst hoved og sort halsbånd i yngletiden. Hunnen er mere gulbrun med lyst hoved. De juvenile fugle ligner hunnen, men har gråbrun ryg. I flugten ses hvid forvinge, både på over- og underside, sorte svingfjer og armsvingfjer med grøn glans på oversiden. Flugten minder om gravandens.

Findested på Fanø

Ses på træk langs kysterne.

Hvornår på Fanø

Er set i september.

Naturhistorie

Er hovedsageligt knyttet til indlandslokaliteter som søer, saltsøer og endda tørre områder med kun små vandflader fra Sortehavet og øst på. Reden er i huller.
Kan krydse med gravanden jvf. billede.

Kulturhistorie

Undslupne fangenskabsfugle er almindelige i Vesteuropa.