Stor Skallesluger er en fåtallig træk- og vintergæst på Fanø.

Kendetegn

Stor skallesluger er den største skallesluger med aflang krop og stort hoved. Den har et langt, tyndt, rødt næb med en nedadgående krog i spidsen. Hos begge køn har de hvide partier et lakserosa anstrøg. Hannen har sort grøntglinsende hoved og sort ryg. Hunnen har brunt hoved med en lidt hængende fjertop, hvid hage og en grålig krop. Begge køn har en skarp adskilt grænse mellem det mørke hoved og den hvide hals. På vingeoversiden er kun armsving- og store armdækfjer hvide. I flugten har toppet skallesluger en mindre skarp grænse mellem hoved og hals, samt mindre hvidt på vingen.

Findested på Fanø

Ses udelukkende langs kysterne.

Hvornår på Fanø

Ses fra oktober/november til april.

Naturhistorie

Arten yngler allerede fra marts måned i hule træer eller redekasser. Ungerne hopper selv de flere meter ned fra reden og bliver herefter ledt til det nærmeste vand af hunnen, som bliver hos ungerne de følgende måneder under fældningen. Hannerne fælder i store flokke på op til 40.000 individer ved bl.a. Norges kyster. Kan jage i flok ved at danne kæder der indkredser fiskene. Skulle have en forkærlighed for ål.

Kulturhistorie

Knogler fra stor skallesluger er fundet i køkkenmøddinger fra stenalderen. Blev kaldet “bøgeskræppe” på Ærø, Langeland og Falster, utvivlsomt fordi den bl.a. yngler i hule bøgestammer.

Kordinater