Taffeland er en sjælden trækfugl på Fanø.
Taffeland han. Foto Søren Vinding.
Foto fra Mallorca
Taffeland han. Foto Søren Vinding.
Bemærk det lysegrå felt over næbbet.
Foto fra Mallorca
Taffeland hun. Foto Søren Vinding.
Foto fra Mallorca
Taffeland han th) og Rødhovedet and (tv). Foto Søren Vinding.
Foto fra Mallorca
Kendetegn
Taffeland er en tætbygget dykand, af størrelse omkring trold- og bjergand. Hannen i pragtdragt har kastanjebrunt hoved, sort bryst og bagparti samt silkegrå krop. I eclipsedragt (juni-september) ligner den hun, men er mere gyldenbrun på hoved og hals og har mere grå ryg. For at genkende arten i de brune dragter er det vigtigt at mærke sig artens særlige hovedprofil med en blød skrånende bue fra næbspids til isse profilen minder om en kort skihop-bakke.
Hunnen er diskret gråbrun med brunere bryst, isse og hals. Bedste kendetegn er, foruden profilen, de svage, lyse og mørke tegninger på hovedet. Har svag, mørk plet under øjet til undernæbbets basis. Næbbet har om vinteren smalt, smudsiggråt bånd, men bliver om sommeren helt mørkt.
Ungfuglen ligner den ynglende hun, men har ingen lys tegning på hovedet.
I modsætning til andre beslægtede dykænder viser begge køn gråt og ikke hvidt vingebånd i flugten. I flugten synes hoved og hals at gå ud i ét, men næbbet virker påsat og spidst.
Findested på Fanø
Ses langs kysterne på træk.
Hvornår på Fanø
Ses om foråret i marts/april og om efteråret hovedsageligt i oktober.
Naturhistorie
Taffelanden yngler normalt første gang knap et år gammel. Parrene dannes om foråret. Har sæsonægteskab. Hævder ikke territorium. Reden placeres nær vandet i tæt vegetation, på rørholme eller f.eks. på en tue i rørskoven. De (normalt) 8-10 æg lægges engang i maj og udruges af hunnen på ca. 25 dage.
Blandt alle vore dykænder er Taffelanden nok den mest alsidige mht. fødevalg. Især i vinterhalvåret spiller små snegle og muslinger en stor rolle i kosten. På ynglepladserne spiller insektlarver en stor rolle og er ællingernes foretrukne føde. Småkrebs og orme indgår i kosten i mere beskedent omfang.
Plantekost spiller en større rolle for denne and end for andre af vore almindelige dykænder. Især Kransnålalger og Smalbladet vandaks er vigtige. En dansk undersøgelse af maveindholdet viste, at plantedele og frø udgjorde mere end halvdelen af føden. Taffelanden dykker udmærket, men den kan også snadre i vandoverfladen ligesom svømmeænder.
Taffeland yngler hyppigst i lavvandede og næringsrige søer, ofte i forbindelse med hættemågekolonier, men også i brakvandslaguner og tørvegrave.
Om vinteren ses den langs kyster og i isfri søer, ofte i store troldandeflokke.
Kulturhistorie
Dens navn referer til taffel som betyder finere bordopdækning, da den kød regnes for særlig velsmagende.