Alken er en relativ almindelig træk- og vintergæst på Fanø.

Kendetegn

Alken er en alkefugl med et sort hoved, ryg og vingeoverside, og hvid bug og vingeunderside. Den har et kort afrundet næb med hvide tværstriber og en markant hvid ring. I flugten dækker halen for fødderne og armhulen er hvid. I vinterdragten er flankerne brunstribede og kinden er smudsighvid.
I første vinterdragt er næbbet lille og uden den hvide ring.
Alk kan forveksles med lomvie. Lomvie er mere brunlig og har et langt, spidst næb. I flugten har lomvie en mørk armhule og fødder, der rækker længere bagud end halen. Endvidere virker vingerne til at sidde placeret længere oppe mod hovedet hos lomvie, hvor de hos alken sidder midt på kroppen.

Findested på Fanø

Ses langs vestkysten.

Hvornår på Fanø

Ses fortrinsvis fra oktober til april.

Naturhistorie

Alk er som andre alkefugle en fantastisk dykker som fanger fisk på 30-40 meters dybde – nogle gange dybere. Fuglenes livsstrategi er at blive gamle, men til gengæld kun lægge ét æg om året. Dette gør fuglene følsomme overfor eksempelvis olieforurening, da det tager meget lang tid for bestanden genoprette bestandsniveauet.
Alk yngler i Danmark kun på Græsholm ved Christiansø og på Hammeren på det nordlige Bornholm.
Danske farvande er et meget vigtige overvintringsområde for bestanden af alk og de ses derfor i alle de danske farvande udenfor yngletiden, især i Kattegat.

Kulturhistorie

Der er fundet knogler af alk i stenalderens køkkenmøddinger.
“Alkene, der står som begravelsesherrer på skæret” (Tage Voss).

Kordinater