Tejst er en meget sjælden træk- og vintergæst på Fanø.

Kendetegn

Tejst er en lille kompakt alkefugl med kort og pæreformet krop, spidst, sort næb, hvide ovale vingepletter og hvide undervinger. Benene er dybt røde og disse ses også i flugt. Flyver svirrende og gumpetung og flugten foregår typisk lavt over vandet liggende skråt i luften med let løftet hoved som kunne den hvert øjeblik styrte ned på vandet. Vingerne glimter hvidt i flugten. Let at kende i alle dragter, fordi farvefordelingen er helt forskellig fra andre alkefugle.
Ses normalt enkeltvis eller i småflokke.
Tejst i yngledragt er sort med røde fødder. Vinterdragten er meget lys med hvid underside, hvidt og gråhvidt hoved, og med ryg og vinger næsten som i yngledragten.
Ungfuglene er mørkere end fuglene i vinterdragt og har bl.a. sorte bånd over spejlet.

Findested på Fanø

Ses langs vestkysten.

Hvornår på Fanø

Ses overvejende fra Oktober – April. Et fund fra August.

Naturhistorie

Færdes generelt tættere på land end andre alkefugle. Går mere sikkert end andre alkefugle, bortset fra Lunde.
Arten yngler første gang 2-4 år gammel og lever mest i livslange parforhold. Den ruger typisk i hulrum under store sten, på danske ynglepladser også i huller i ler skrænter. De 1-2 æg lægges fra primo Maj og udruges af magerne i fællesskab på normalt 28-31 dage. I reglen er ungerne ca. 40 dage gamle, når de forlader reden, vader til havs godt fede og endnu ikke flyvedygtige og klarer sig selv.
Tejst er i vintertiden langt mindre social end de andre alkefugle. Ofte ses den enkeltvis eller nogle få stykker sammen i løs flok.
Tejst lever næsten udelukkende af fisk, mest Tangspræl, Tobis og Ålekvabbe, der gerne tages på ret lavt vand. Tejsten er dog i stand til at dykke til 50 meters dybde.
De største danske Tejst kolonier findes på små stenøer som Hirsholmene (700 par) og Nordre Rønner i Kattegat. Tejsten yngler desuden på Hesselø, Tunø, Vejrø og ved Sangstrup Klint på Djursland.

Kulturhistorie

De lignede aldeles en lille flotille af hollandske kuffert med hvidmalede vinger”…med sin umådelige bevægelige, blankskinnende hals, det lille hoved og det spidse næb med de hurtige og glidende bevægelser så den ud som en blanding af en hornfisk og en fugl, et eventyrligt amfibium” (Achton Friss).