Gøgen er en almindelig ynglefugl på Fanø.

På størrelse med en lille spurvehøg, men har lille, spidst hoved, lang hale og spidse vinger. Hannen har gråt hoved, hals og overside, og lys bug med mørke tværbånd. Halen er sort med spredte, hvide pletter og hvid bagkant. Hunnen har mere diffus overgang mellem grå hals og lys bug, og findes desuden i en rødbrun variant, som har rødbrun overside med sorte tværbånd. De juvenile fugle ligner hun, men har hvid nakkeplet.
Flyver hurtigt og lavt med underligt kraftløse vingeslag, der ikke når over det horisontale plan.
De fleste kender gøgens kukken, og i yngletiden er arten nok den fugl, som gør mest opmærksom på sin tilstedeværelse. Hannen kukker tit fra åben sangpost med let spredt hale og sænkede vinger. Hunnen kalder med et karakteristisk, boblende, blødt kald. Begge fugle ytrer desuden en hæs, skogrende latter.
Gøgen ligner i flugten en spidsvinget falk, men har anderledes tegnet undervinge. Grå overside og tværstribet underside kan føre til forveksling med spurvehøg, der er kraftigere med runde vinger og mere sikker flugt. Både spurvehøg og falke har bredere, rundt hoved. Ingen af arterne har hvide pletter i halen.

Ses overalt i åbne områder med spredt bevoksning.

Ankommer fra midt i april til omkring den 1. maj og trækker væk i løbet af august og september.

Gøgen yngler normalt første gang i en alder af 2 år. Den lever i promiskuitet (parring i flæng). Arten snylter på flere fuglearter. Den udruger ikke selv sine æg, men lægger dem i andre arters reder – lægger i gennemsnit 9 æg pr. sæson, men den kan lægge op til 25. Hver hun specialiserer sig oven i købet i “sin” art og lægger æg, der ligner værtsfuglens.
Hunnen lægger ét æg i de forskellige reder og æder gerne et eller flere af værtsfuglens æg. Ægget klækker efter ca. 11 dage som regel inden værtsfuglens egne æg. Gøgeungen skubber så værtsfuglens æg eller unger ud af reden, så gøgeungen er alene om at have gavn af værtsfuglenes fodringen. Gøgeungen er flyvefærdig 19 dage gammel, men kan blive fodret i endnu 4-6 uger. I Danmark er engpiber og rørsanger nok de almindeligste værtsfugle. Gøgen lever af insekter, først og fremmest store, behårede sommerfuglelarver, som næsten ingen andre fugle er interesseret i. Dens kråse er sådan indrettet, at slimlaget, hvor de giftige hår sætter sig, regelmæssigt afstødes.