Trane er en fåtallig trækfugl på Fanø.
Traner i deres habitat – her Kongens mose ved Løgumkloster. Foto Søren Vinding
Traner i deres habitat – her Kongens mose ved Løgumkloster. Foto Søren Vinding
Traner i deres habitat – her Vejlerne ved Thisted. Foto Søren Vinding
Trane flyver over Sønderho. Foto Kim Fischer
Traneflok på over 30 fugle over Nordby den 2. december 2012. Foto Marco Brodde.
Traneflok på 36 fugle over Sønderho Strand den 2. december 2012. Foto Kim Fischer
Et par traner over Sønderho Strand den 2. december 2012. Foto Kim Fischer
Kendetegn
Tranen er en meget stor fugl med en længde på 100-120 cm og et vingefang på 180-220 cm. Fjerdragten er grålig. Den har lange ben og lang hals med sort forhals og strube og hvid baghals, der når op bag øjnene. Den har en rød plet bagerst på issen. Næbbet er lige og dolkformet. Halen er pjusket og strudseagtig, når tranen står på jorden. I flugten er vingerne brede med tydelige sorte fingre, mens resten af vingen er grålig. Hals og ben holdes strakte i flugten. Flyver med langsomme vingeslag. Trækker i relativ stor højde flokvis, ofte i V-formation eller skrå linier. Den har en meget karakteristisk stemme under trækket: en kraftig, rullende og trompeterende lyd med fyldig klang “krrut”, “krrui” eller “krruå”.
Findested på Fanø
På trækket kan den ses overalt. I sjældne tilfælde kan rastende fugle kan ses på hederne og i Skifterne.
Hvornår på Fanø
Om foråret i marts/april og om efteråret fra september til november.
Naturhistorie
Tranen har et karakteristisk parringsspil kaldet tranedansen, hvor fuglene i april samles og spiller, paraderer og bukker med løftede og sænkede vinger overfor hinanden. Ved den berømte danseplads ved Hornborgasjön i Västra Götaland i Midtsverige, samles over 10.000 fugle. Lever primært af planteføde. Tranen yngler i Danmark i skovmoser og hedehoser, bl.a Lille Vildmose og Råbjerg Mose. En del ikke-ynglende individer ses fra sidst på sommeren og hen på efteråret i Vejlerne i Thy.
Kulturhistorie
Gumpen ombruses af strudsfjerligende svingfjer, de tynde blygrå halse bevæges graciøst gennem luften, noget storslået, noget fremmedartetflimrende fornemmes – som en luftspejling af Faraos moser ligger ølene foran os (Arne Larsen).