Bynkefugl er en almindelig trækgæst på Fanø.
Bynkefugl ved Sønderho en våd og tåget morgen. Foto Søren Vinding
Bynkefugl ved at spise en pileknop. Foto Søren Vinding
Bynkefugl han. Foto Søren Vinding.
Sidder ofte og spejder fra sin udkigspost øverst i en busk.
Bynkefugl han. Foto Søren Vinding.
Sidder ofte og spejder fra sin udkigspost øverst i en busk.
Bynkefugl. Foto Søren Vinding.
Sidder ofte og spejder fra sin udkigspost øverst i en busk.
Kendetegn
Bynkefugl er en lille, tætbygget, brunlig fugl med kort hale og opret holdning. Har altid en tydelig, lys øjenbrynstribe, to hvide pletter på halens basis og brun, mørkplettet overgump.
Hannen har om foråret mørkebrun isse, hvid øjenbrynstribe, mørkebrune kinder omgivet af en hvid stribe forneden, orangebrun strube, bryst og flanke og hvid stribe på skulderfjer.
Hunnen, samt hannen om efteråret og ungfugle, er mere diffust tegnede på hovedet, med gullig øjenbrynstribe, lysebrun kind og uden hvidt på skulderfjer.
Sangen varierer og er tit usammenhængende og uberegnelig. Hovedtemaet er en kort og hurtigt knasende kvidren, blandet med efterligninger og klare fløjt. Synger ofte om natten. Advarselskaldet er et ihærdigt ”ju tæk-tæk”. Hannen udfører undertiden en lille sangflugt, hvor den som en skovpiber flyver et stykke op i luften og derefter lander i toppen af en urt eller busk.
Findested på Fanø
Kan ses overalt i åbne områder med ingen eller kun lidt spredt bevoksning.
Hvornår på Fanø
Ses primært i April – Maj og August – September.
Naturhistorie
Med sin brogede fjerdragt falder den så godt ind i landskabet, at man ofte overser den. Sidder ofte og spejder fra sin udkigspost øverst i en busk, i en frøstand, på hegnspæle m.v. i åbent terræn, knikser eller dirrer tit med halen. Flyver hurtigt, lige og lavt over jorden. Fra udkigsposten kaster den sig indimellem mod et bytte på jorden eller står et øjeblik flagrende i luften, inden den ganske lavt flyver til en ny siddeplads. Tendensen til at sidde på pæle, har i Tyskland givet den tilnavnet ”Hop-på-pind-fugl” – hvis man anbringer en pind i fuglens fourageringsområde, varer det kun ganske kort tid inden den sidder på den.
Kulturhistorie
Man får uvilkårlig indtrykket af, at den lille fugl har noget særligt at meddele, og da det første udråb [hyt-jep!] ofte skuffende ligner et udbrud, hvormed landmanden skynder på hestene for at få dem til at gå frem hyp!” efterfulgt af et slag med tungen, er det ligesom den lille fugl vil hjælpe plovmanden” (Severin Petersen).