Husrødstjert er en relativ almindelig trækfugl på Fanø.
Husrødstjert på Stadionvej i Nordby. Foto Søren Vinding
Husrødstjert på Stadionvej i Nordby. Foto Søren Vinding
Husrødstjerts rede i garage i Nordby. Foto Søren Vinding
Husrødstjerts redeplads under spærrene i garage i Nordby. Foto Søren Vinding
Husrødstjert på cykel. Foto Søren Vinding
Husrødstjert med insekter til ungerne på Stadionvej. Foto Søren Vinding
Husrødstjert. Foto Søren Vinding
Det er ikke hver dag, husrødstjerten lever så meget op til sit navn. Her er den fotograferet i et vindue inde i huset.
Husrødstjert ved Grazalema i Andalusien. Foto Søren Vinding.
Husrødstjert ved gård i Sønderho. Foto Søren Vinding.
Kendetegn
Husrødstjert er en mørkegrå til næsten sort fugl, der findes ved bebyggelse eller klipper.
Hannen er sortgrå med sortere forhals og bryst, lyst panel over armsvingfjerene samt rød hale, de centrale fjer er dog gråbrune hos begge køn.
Hunnen er brungrå med samme haletegning som hannen. Ligner Rødstjert hun, men er ensartet grå med lysere vingepanel. Rødstjert er varmere brun med svagt rusttonede flanker og lysere bug.
Ungfuglen er svagt plettet. Ligner hunnen, men er brunere med lys mundvig.
Sidder ofte frit fremme på større bygninger, skorstene eller fjernsynsantenner o.l., under sangen tit i betydelig højde. Løber i modsætning til Rødstjert hyppigt på jorden. Sidder opret, dirrer konstant med den orangerøde hale og virker sky samt rastløs.
Stemmen er et kort tsik og en stammende tititsik, skarpere end Rødstjertens tilsvarende lyde. Sangen, der varer 1-4 sek., er en række klare, vidt lydende fløjtetoner efterfulgt af en mere dæmpet, raslende eller knitrende lyd.
Findested på Fanø
Ses hovedsageligt i områder med bebyggelse. Yngler af og til på Fanø.
Hvornår på Fanø
Om foråret ses den i Marts – April og om efteråret kan den ses fra August – December.
Naturhistorie
Yngler i havne- og industriområder, derudover også ved bl.a. savværker og teglværker. De største danske bestande findes i storbyer som Århus og København, da arten foretrækker store bygninger, omgivet af åbent, vegetationsløst areal, som f.eks. forekommer i havne- og industrikvarterer. Disse områder har træk til fælles med det central- og sydeuropæiske bjerglandskab, som er artens oprindelige hjemsted.
Kulturhistorie
Arten indvandrede til Danmark i 1870erne og har siden da bredt sig til alle dele af landet. Det første ynglefund i Danmark er fra Ribe i 1876. Øerne blev koloniseret fra 1890erne, Bornholm dog først fra ca. 1970, og Nordjylland i 1980erne. Men arten er stadig kun en fåtallig ynglefugl herhjemme. I Danmark skønnes der at være 750-1.000 par.