Sangdrossel er en almindelig yngle- og meget almindelig trækfugl på Fanø. Desuden en sjælden vintergæst.

Kendetegn

Sangdrossel er en anelse mindre end en Solsort. Hoved og overside er brun. Bryst og øverste flanker er ofte gullig til orange. Bugen er hvid. Både bryst, flanker og bug har sorte, aflange pletter der ligner “pilespidser” og sidder i længderækker. Flugten er retlinet og ofte med et kaldende ”tik”. Ligesom Solsorten synger den fra trætoppene.

Findested på Fanø

Lever især i åben nåleskov og blandskov. Er også almindelig i haver.

Hvornår på Fanø

Ses hovedsageligt fra Marts – November, sjældent om vinteren.

Naturhistorie

En ret sky fugl. Søger som andre drosler især føde på jorden. Tager skalbærende snegle som den knuser mod sten. Sangdroslen bruger ofte den samme sten til formålet og man kan kende disse ”værksteder” på mængden af knuste sneglehuse.

Kulturhistorie

Sangdroslens sang har givet anledning til mange stemmetydninger.
“kom hit, kom hit, kom hit ! vil du ha et kys i da, vil du ha et kys i da ? nej, vil du la vær, vil du la vær ! kom hit, kom hit, kom hit !”

På engelsk: “Kiss me, kiss me, kiss me – do it, do it, do it – Be quick, be quick, be quick – that will do, that will do, that will do”.

Video

Kordinater