Silkehale er en relativ sjælden træk- og vintergæst på Fanø.
Kendetegn
Silkehalen er en umiskendelig, kompakt, lysebrun fugl med nakketop og på størrelse med en Stær. Ved øjnene ses en sort maske og under næbbet en sort hagesmæk. Vingerne har et gult, rødt og hvidt mønster og halespidsen er gul. Silkehalen har meget gule yderfaner og hvide spidser på håndsvingfjerene og armsvingfjerene har røde spidser. Hos ungfuglene mangler de røde og hvide spidser og den gule farve er blegere. Stemmen er meget smuk og lyder som en lille klokke.
Kan i flugten minde om en Stær.
Findested på Fanø
Ses som regel i byerne, hvor de er på jagt efter bær.
Hvornår på Fanø
De første ses som regel i oktober og den kan ses hen til Februar.
Naturhistorie
Silkehaler er bærspecialister, men lever af insekter i yngletiden. Lever uden for yngletiden i store flokke som oftest ses på buske og træer med bær. Silkehaler bliver ikke berusede af gærede bær, da deres lever er meget stor og derfor kan omsætte selv store mængder alkohol.
Yngler i nåleskov i det nordlige Skandinavien og Sibirien.
Forekommer i hele Danmark om vinteren, men antallet svinger meget år for år.
Kulturhistorie
I gamle dage mente man, at hvis Silkehalerne ses tidligt på vinteren varsler det en streng vinter.
“Alle vintersolens stærke solnedgangsfarver, horisontbuens pragtskær flammer fra dens halevifte: harpiksgult over ildrødt – og på vingefjerene går den samme skala igen, indtil et smalt hvidt bælte snehvidt flyder som måneflod over de rosa fjer” (Svend Fleuron).