Kendetegn
Sjaggeren er en smule større end Solsort. Den har gråt hoved, brun ryg og lysegrå overgump. Halen er sort. Brystet er okkerfarvet og sortspættet. Bugen er hvid og flankerne mørke og spættede. Har hvide armhuler som er et godt kendetegn i flugten. Stemmen er et sjak-sjak-sjak, hvilket har givet fuglen sit navn.
Findested på Fanø
Under trækket kan den ses overalt, men den foretrækker græsmarker og enge som fourageringsområder, om vinteren også i haver.
Hvornår på Fanø
Kan ses fra oktober – midten af april.
Naturhistorie
Yngler ofte – men ikke altid – i kolonier. Lever af orme og insekter om sommeren og af frugter og bær om vinteren. Ses ofte i blandflokke med andre drosler.
Yngler gerne i randzoner mellem skov og åbent land. Kan ses overalt på trækket og om vinteren – ofte på nedfaldsæbler i haver.
I Danmark yngler den især på Sjælland og ved nåletræsplantagerne i Vestjylland.
Kulturhistorie
I gamle dage kaldtes Sjaggeren for kramsfugl.
“Før donefangsten blev forbudt (1894) serveredes ofte stegte kramsfugle til pompøse middagsselskaber. Fuglen blev plukket, næb og fødder skåret af, indvoldene og den urensede mavesæk stegt sammen med fuglen. Ved bordet tog man først mavesækken ud, skar den op og skrabede den ren med en fingernegl, før man spiste den. Den blev af mange anset for det mest velsmagende på fuglen. De udtømte tarme blev stegt for sig og blev serveret på ristet brød” (Folk og Fauna).