Stær er en meget almindelig yngle- og trækfugl på Fanø.

Kendetegn

Stæren er en kompakt og tætbygget fugl med kort hale, relativt lange ben og langt næb. Næbbet er gult om sommeren og mørkt om vinteren. Yngledragten er sort med et grønligt og purpur skær. Vinterdragten er med kraftige lyse pletter på over- og undersiden. De lyse pletter er fjerspidser som fældes sidst på foråret. Ungfuglene er ensfarvede gråbrune med lysere strube.
Sangen er meget varieret og Stære kan efterligne andre fugle. I flugten er den korte hale og trekantede vinger karakteristiske.

Findested på Fanø

Holder til både i åbent land, byer, skove og haver.

Hvornår på Fanø

Ses mest fra Februar – November. I milde vintre kan den også ses i December – Januar.

Naturhistorie

Yngletid fra April – Juni. Bygger reder i huller, træer, spættehuller og redekasser. 4-6 æg der udruges på 12-14 dage. Ungerne er flyvefærdige efter 22 dage. Lægger kun et kuld.
Fouragerer ofte i meget store flokke udenfor yngletiden.

Kulturhistorie

Stæren er kendt for sin evne til at efterligne melodier og lyde. Dette havde nær forårsaget en ulykke, da en Stær for tidligt fløjtede afgangssignal for et tog.
“Den er kådhedens fugl, overstrømmende ungdom, et pift af livsglæde, et flimmer af regnbuesolskin, hvor kan man andet end give den et hurra! – Den KAN ikke vente. Der skal ske noget. Og så er den der. Og hvor koldt det end er, det får ikke hjælpe. Livet brænder den som en feber i kroppen, ja så det funkler i frostsolen af en masse hidsige kulører på dens sorte fjer, og så det står i hede fløjt ud af næbbet på den” (Kaj Munk).

Se video med Sort Sol ved Sønderho strand herunder.

Video