Ringduen er en almindelig ynglestandfugl og trækgæst på Fanø.

Kendetegn

Ringduen er den største due i Danmark. Den har grå hoved, nakke og hale. Halespidsen er sort og den har en meget karakteristisk grøn og hvid plet på siden af halsen. Ryg og vinger er gråbrune og på vingerne ses et tydeligt hvidt bånd. Brystet og bugen er vinrødt, resten af undersiden er gulliggrå og kønnene er ens. Ungfuglene mangler den grønne og hvide plet på siden af halsen.

Findested på Fanø

Kan træffes overalt på Fanø, især i områder med bevoksning. Yngler i åbne skovområder og i haver og parker.

Hvornår på Fanø

Ses året rundt, men er dog mere fåtallig om vinteren. Om efteråret ses store flokke på træk i oktober måned.

Naturhistorie

Ringduen er en notorisk dårlig redebygger og mange æg og unger falder derfor ud af reden. Til gengæld får ringduen ofte både to og tre kuld om året og de yngler fra marts til midt på efteråret. Dueungerne fodres med en særlig børnemenu – duemælk – som de voksne fugle udskiller i kroen.

Kulturhistorie

Sagnet fortæller, at husskaden var den største redebygger blandt fuglene og den lovede en dag ringduen at lære at bygge en rede. Som løn skulle skaden have duens ko (en mus). Så snart som skaden havde lagt et par pinde over kors sagde duen: jeg tror jeg kan, jeg trorr-et, jeg trorr-et! Eller udtryk på en anden måde: no no no vé jeet! Fornærmet fløj skaden sin vej og to koen med, råbende: vist véd du, vist véd du!
Der falder derfor ofte æg ud af duens rede og når det sker klager den: jeg trode jeg kunne, jeg trode jeg kunne! og når den ser skaden: min go´ko! min go´ko! min go´ko!

Lokale fortolkninger af skovduens sang:
Peter Bramming Madsen: ” Du tog den, du gjoorde”
Lone Jensen: “Der er tyvv i di skov skovfoged”

Kordinater