Ringduen er en almindelig ynglestandfugl og trækgæst på Fanø.
Kendetegn
Ringduen er den største due i Danmark.
Den har grå hoved, nakke og hale.
Halespidsen er sort og den har en meget karakteristisk grøn og hvid plet på siden af halsen.
Ryg og vinger er gråbrune og på vingerne ses et tydeligt hvidt bånd.
Brystet og bugen er vinrøde, resten af undersiden er gulliggrå og kønnene er ens.
Ungfuglene mangler den grønne og hvide plet på siden af halsen.
Findested på Fanø
Kan træffes overalt på Fanø, især i områder med bevoksning.
Yngler i åbne skovområder og i haver og parker.
Hvornår på Fanø
Ses året rundt, men er dog mere fåtallig om vinteren. Om efteråret ses store flokke på træk i oktober måned.
Naturhistorie
Ringduen er en notorisk dårlig redebygger og mange æg og unger falder derfor ud af reden.
Til gengæld får Ringduen ofte både to og tre kuld om året og de yngler fra marts til midt på efteråret.
Dueungerne fodres med en særlig børnemenu – duemælk – som de voksne fugle udskiller i kroen.
Kulturhistorie
Om ringduens redebyggeri og sang:
Sagnet fortæller, at husskaden – den største rede bygger blandt fuglene – en dag lovede ringduen, at kunne lære at bygge en rede. Som løn skulle skaden have en mus.
Skaden begyndte med at lægge et par pinde over kors. Da duen så det, sagden den: “Jeg tror jeg kan, jeg trorr-et, jeg trorr-et!
Fornærmet fløj skaden sin vej og tog musen med, råbende: “Vist véd du, vist véd du!”
Der falder derfor stadig æg ud af duens rede og når det sker klager den: “Jeg troed’ jeg ku, jeg troed’ jeg ku!”
Lokale fortolkninger af skovduens sang:
Peter Bramming Madsen: ” Du tog den, du gjoorde”
Lone Jensen: “Der er tyvv i di skov skovfoged”.