Broget Fluesnapper er en almindelig trækfugl på Fanø.

En rundmavet, korthalet spurvefugl, der som alle fluesnappere jager flyvende insekter under korte flyveture fra sin udkigspost på en gren. Sidder ret vandret. Vipper tit halen opad og knikser samtidig med vingen.
Hannen i sommerdragt har normalt sodfarvet eller mørkt skifergrå overside, men nogle fugle har smudsiggrå overside og kendes bedst fra hunnen på hvide pandepletter. Store hvide vingefelter. Halen er sort med hvide sider. Efter fældning sidst på sommeren ligner hannen hunnen, men har dog sort overgump. I vinterdragt kan de to køn ofte ikke adskilles, men på det tidspunkt befinder de sig i Vestafrika.
Hunnen er en brun kopi af hannen, dog med mindre hvidt på vingerne og uden hvid pandeplet, højst lille og svagt beigetonet.
Ungfuglen har en kraftigt skællet dragt, der hurtigt fældes, så den kommer til at ligne hunnen.
Sangen er en klart klingende, lidt vemodig strofe, opbygget af 3-6 forskellige temaer, der fremføres i skiftende orden og med pludselige skift i takt og tonehøjde. Kan forveksles med rødstjerts. Kaldet er et skarpt, klart ”pvitt”, ofte kombineret med et smældende ”tett”.

Ses i områder med træer, buske, haver og skovlysninger.

Ankommer i April – Maj og trækker sydpå igen i August – Oktober.

Yngler i naturlige huller samt i redekasser.
“Under og efter redebygningen parrer fluesnapperhannen sig med hunnen. Når æglægningen er kommet i gang i Maj eller Juni, forlader hannen sin mage og flyver op til flere kilometer bort til et nyt redested. Her begynder yngleceremonierne på ny med sang og fremvisning af redestedet for nye hunner. Hvis en ny hun bliver tiltrukket og begynder redebygning, parrer hannen sig med hende og bliver ved reden, indtil æglægningen er afsluttet. Herefter forlades hunnen, og fluesnapperhannen hjælper ikke eller kun lidt til med opfostringen af dette andet kuld unger. Afhængigt af, hvor langt den første hun er henne i rugeperioden, begynder hannen nu enten at tiltrække en tredje hun, eller den vender tilbage til den oprindelige mage. Der hjælper hannen omtrent ligeligt til med opfodringen af ungerne. Den første hun får derved langt flere unger på vingerne end den anden. Et sådant ynglesystem gavner overlevelsen af visse hanners arveanlæg, hvorimod den anden hun ingen fordel har. Hverken den første eller den anden hun har imidlertid mulighed for at opdage snyderiet.” (“Fuglene i Danmark” v/Meltofte og Fjeldså, Gyldendal 2002.)
Levestedet er åben løvskov, parkagtige landskaber og haver. Tætteste bestande i den østlige (løvskovsrige) del af landet.