Lille Fluesnapper er en sjælden trækgæst på Fanø.

Den mindste af Nordens Fluesnappere. Den er på størrelse med en gransanger, men kraftigere bygget. Overside og hoved er gråbrune, undersiden hvidgrå. Stort øje omgives af bred, hvid øjenring. Næbbet er ret lille og mørkt med gulbrun basis af undernæbbet. Kendes let på den karakteristiske sorte og hvide haletegning – der kan minde om Stenpikkers. Halen rejses ofte, og de to store, hvide ovaler ved basis ses tydeligt, når fuglen flyver ud efter insekter. Ellers tit svær at få øje på, da den helst holder til oppe i trækronerne.
Hannen (ældre end 1 år) har gråt hoved og orangerød strube og forbryst samt hvid bug. Skifter om efteråret til en vinterdragt, hvor den røde farve bliver svagere.
Unge hanner (op til 1 år) har et mere brunt hoved end de ældre og ligner med deres gulligbrune bryst hunner. De kan dog have en antydning af den orangerøde strube.
Hunnen kan i sin uanselige, gråbrune dragt ligne en Sanger, hvis man ikke ser de hvide felter på halen. Men den adskiller sig ved at have et større og mere rundt hoved, et meget større øje, en tydelig lys øjenring og en helt anden adfærd en Sangerne.
Ungfuglene mangler orangerødt på struben og har brunligt hoved og hals. Overhaledækfjer er brune. Undersiden med lysbeige anstrøg.
Sangen er af 3-6 sekunders varighed, lys og velklingende, lidt vemodig. Er som regel opdelt i to partier: en optakt som kan ligne Skovsangers eller Skovpibers og en hendøende løvsangeragtig anden del. Men den varierer stærkt i opbygning – har dog næsten altid Fluesnappernes karakteristiske rytmiske tonespring et sted i sangen. Det almindeligste kald på trækket er en kort, tør trille ”serrrt”, som en dæmpet gærdesmutte. Ved uro et blødt, kort, to-tonet pift ”DIly” eller ”DYli”.

Ses i områder med træer, buske, haver og skovlysninger.

Ses i September og Oktober.

Reden placeres i halvåbne hulrum, grenkløfter m.v. Hunnen lægger 5-7 æg, som udruges på ca. 13 dage. Ungerne forlader reden efter ca. 13 døgn. Synes at yngle sent, idet ungerne ofte forlader reden i anden halvdel af Juli.
Fuglen er monogam i modsætning til flere andre arter af Fluesnappere.
Lever af insekter, som den tager fra bladene, ofte højt oppe i træerne, eller på jorden. Fanger kun ret sjældent flyvende insekter.
Yngler i flere slags skov, især i frodige, tætte partier med rig undervegetation, gerne nær bække eller andet vand. Foretrækker løvskov, men findes også ved indslag af nåletræer. Yngler kun i Europa fra Tyskland i et bredt bælte østover til Ural, hvor den afløses af en nærtstående art. Udbredelsesområdet ligger således øst og sydøst for Danmark, men arten har i mange år langsomt bredt sig vestover.
I Danmark fandt man den ynglende første gang i 1941, og den har siden yngler her ganske få gange. Det er med andre ord aldrig blevet til nogen fast bestand her, og den anses stadig for at yngle uregelmæssigt. Ynglefundene er fortrinsvis gjort i den østlige del af landet, i parklignende løvskove samt i haver. På grund af sin tilbagetrukne tilværelse overses den dog let, og det er muligt, at den yngler oftere.