Sædgåsen er en sjælden trækgæst på Fanø.
Skovsædgæs på Skideneng. Foto Søren Vinding
Tundrasædgæs sammen med Grågås og Sangsvane. Foto Søren Vinding.
Foto taget ved Ballummarsken.
Sædgæs. Foto Henning Simonsen
Del af flok på 25 trækkende tundrasædgæs over Hønen. Den hidtil største flok set på Fanø.Foto Kim Fischer.
En mindre og korthalset tundrasædgås, som kortnæbbet gås i størrelse, lidt kortere næb med kun en orange plet.
Foto fra Sloen ved Sønderho den 20. november 2012 af Kim Fischer.
En stor og langhalset tajgasædgås, som grågås i størrelse og ret stort næb med relativt meget orange.
Foto fra Sloen ved Sønderho den 20. november 2012 af Kim Fischer.
Kendetegn
Sædgåsen er lidt mindre og slankere end Grågåsen. To racer af Sædgæs forekommer på Fanø: Skovsædgås (Anser fabalis fabalis) og Tundrasædgås (A.f. rossicus). Begge racer har mørkebrun hoved og hals som er mørkere end resten af kroppen. Vingerne er af samme farve som kroppen og uden kontrast mellem forvingen og svingfjer på oversiden. Benene er orange. Skovsædgåsen har længere hals og større og længere næb end Tundrasædgåsen, som desuden ofte har mindre orange på næbbet i form af en ring.
Findested på Fanø
Kan ses på strengengene, ofte i selskab med andre gæs.
Hvornår på Fanø
Sædgås kan ses på Fanø under forårstrækket i Marts – April og under efterårstrækket i September – November. Kan ved sjældne lejligheder ses med Kortnæbbede gæs i milde vintre.
Naturhistorie
Skovsædgåsen yngler i Skandinavien og overvintrer normalt i Østdanmark, Nordjylland og Sydsverige, i hårde vintre længere mod syd til Tyskland og Holland, mens Tundrasædgås yngler længere østpå i Sibirien og overvintrer i Vest- og Centraleuropa mod nordvest til Sydtyskland og Holland.