Skarven er en almindelig træk- og sommergæst på Fanø.
Kendetegn
Skarven har en lang krop og hals, aflang hoved med langt kraftigt næb med krogformet spids. Fjerdragten er sort med et blåt/grønblåt skær. I februar-juli har den hvide ansigtstegninger og en hvid lårplet. Struben er gul og uden fjer. Juvenile har hvid bryst og bug. Ligger dybt i vandet, når den svømmer. Ofte rager blot hoved og hals over vandet. Indleder dykket med et lille hop. Flugtsilhuetten har form som et kors. Ses ofte flyve lavt over havet eller højt i formation som gæs.
Findested på Fanø
Ses som regel langs kysterne. Mange opholder sig på højspændingsledningerne fra Halen til Måde.
Hvornår på Fanø
Ses hovedsageligt fra februar til november. Sjælden gæst om vinteren, især hvis vinteren er mild.
Naturhistorie
Fjerdragten er ikke vandskyende og derfor ses skarven ofte siddende på bundgarnspæle eller på land med spredte vinger i færd med at tørre dem. Se foto herover.
Kulturhistorie
Knogler fra skarver er fundet i køkkenmøddinger i stenalderen efter 5000 f.Kr. Ynglede i 1800-tallet flere steder i landet, men blev udryddet i 1870erne. Genindvandrede i 1938 til Tranekær på Langeland. Skarven blev fredet i yngletiden i 1971 og totalfredet i 1980. Bestanden steg voldsomt og var på over 40.000 ynglepar sidst i 1990erne. Er siden da faldet igen.
“Søravnen den store dovendidrik, bundgarnspælens filosof” (Jacob Paludan).