Stor Stormsvale er en sjælden trækgæst på Fanø.

Kendetegn

Stor stormsvale er større og lysere end lille stormsvale. Den er næsten så stor som Dværgterne, med længere, spidsere vinger end lille stormsvale og kløftet hale som dog kan være vanskelig at se. Har en lidt hoppende og dansende flugt med hyppige retningsskift, vingerne er vinklede og vingeslagene dybe, ofte lidt terneagtige. Vingerne holdes ofte med den inderste del lidt hævet og den yderste sænket, som et langstrakt M. Den hvide overgump er mindre tydelig end hos Lille Stormsvale, er V-formet og delt af en grå midterlinie. Den har lyse felter på overvingen som kan ses på 200-300 meters afstand.

Findested på Fanø

Langs vestkysten. I kraftig blæsevejr kan den nogle gange ses langs østkysten.

Hvornår på Fanø

Hovedsageligt i september/oktober.

Naturhistorie

Yngler normalt første gang i en alder af 5 år og danner par for livet. Ruger højere oppe i fjeldet end lille stormsvale. Ankommer til kolonien ved mørkets frembrud. Hannerne graver redegangene ud, ofte som sidegange til lundernes redehuller – tit yngler flere par i adskilte redekamre langs den samme gang. Det ene æg lægges fra juni og udruges af magerne på skift på 42 døgn. Ungen er flyvefærdig ca. 65 dage gammel.
Lever af dyreplankton og småfisk samt fiskeaffald.
Den største ynglebestand i Norden findes i Island (80.000-150.000 par). På Færøerne yngler ca. 1.000 par. Norge huser 100-1.000 par. Yngler desuden i en række kolonier i Nordatlanten, ved De Britiske Øer samt, med millioner af par, ved Newfoundland. Findes også i Stillehavet.