Sulen er en almindelig trækfugl på Fanø.

Kendetegn

Sulen er den største af Nordatlantens ynglende havfugle og meget iøjnefaldende med sine lange, smalle vinger og sit lange, spidse næb. Sulen er meget karakteristisk med sin hvide fjerdragt med gulligt hoved og sorte vingespidser. Alene dragtens lysende hvidhed er artskarakteristisk på stor afstand.
Ungfuglene er sortbrune med små hvide pletter på store dele af fjerdragten (se billede). Skiftet til voksendragt tager 4-6 år, idet fældningen sker fortløbende og med en del individuel variation. Hvide fjer ses først på nederste del af kroppen, dernæst på hoved og bryst, siden på vingedækfjerene og sidst på hale og armsvingfjer. Flyver i roligt vejr lavt i glideflugt vekslende med mekaniske, dybe vingeslag. I hårdt vejr i buer over bølgerne på vinklede vinger som Skråper.

Findested på Fanø

Ses langs vestkysten.

Hvornår på Fanø

Ses som regel om efteråret, men kan ses i Juli og August, når sildestimerne er tæt på kysten.

Naturhistorie

Suler danner formationer når de flyver og ses tit i smågrupper, der flyver på linje. Fisker ved imponerende dyk fra 10-40 m højde: kaster vingerne bagud i selve dykket og forsvinder i et skumsprøjt. Fisker tit i flok. Lever hovedsagelig af fisk på op til 30 cm i størrelse – ofte sild, tobis og torsk, men også blæksprutter. Kan forfølge byttet under vand i op til 20 sek. ned til dybder af max. 22 meter.
Suler yngler i kolonier. den nærmeste findes på Øen Helgoland i Tyske Bugt.

Kulturhistorie

Knogler af sule er fundet i køkkenmøddinger fra yngre stenalder (4200-1800 f.Kr.) og i senere arkæologiske perioder.
I gamle dage sagde man, at “Fløj sulerne over skibene betød det snarligt uvejr” og “Når sulen indfinder sig er sildestimerne i anmarch”.

Kordinater