Sølvhejre ses efterhånden almindeligt på Fanø, men yngler ikke.

Sølvhejre er næsten lige så stor som Fiskehejre og tydeligt større end Silkehejre. Den er den største hvide hejre, og alene på størrelsen karakteristisk. Er slankt bygget med lang, tynd hals, og mundvigen ses som en sort streg ind forbi øjet. Tøjlen og øjet er gule. De lange ben samt fødderne er sortbrune. I yngletiden har den forlængede prydfjer på ryg og skulderfjer, som hænger ud over halen, men aldrig lange nakkefjer, og næbbet er gult med sort spids eller helt sort.
Uden for yngletiden mangler den prydfjer og har gult næb. Ben og tæer er grønligsorte.
Ungfugle ligner de voksne i vinterdragt, men har gulgrønt næb, ofte med mørkere spids.
Ligner i den langsomme flugt en Hvid Fiskehejre med dennes hængende bryst og lange, bagudstikkende ben, men er noget slankere og mere ranglet med endnu længere ben.

Ses oftes langs Fanøs østkyst.

Er en forholdsvis ny fugl på Fanø. Ses hele året men mest i efterår og vinter.

Kan ses i diverse vådområder, men også på mere tørre biotoper. Raster undertiden i træer.
Yngler i løse kolonier med nok så spredt placerede reder i vidtstrakte rørskove nær lavvandede områder. Rederne ligger normalt mellem tagrør i områder med meterdybt vand. I andre geografiske områder kan den også yngle i træer, f.eks. i mangrovesumpe.
Selve reden er en stor masse af tagrør, som hviler blandt rørene ca. 1 m over vandoverfladen. Reder i træer bygges af tyndere kviste end de store hejrearters reder.
Da arten både fouragerer i våde og ret tørre områder, spænder dens fødevalg mere vidt, end hvad der er typisk for hejrer. I vådområderne fanger den mest fisk og vandinsekter på tørre lokaliteter især små pattedyr og insekter, men også firben, fugleunger og snegle.