Sort Stork er en meget sjælden strejfgæst på Fanø.
Kendetegn
Sort Stork er en umiskendelig stork med sort fjerdragt med grønlig til violet metalglans. I flugten ses den hvide bug og hvide armhuler. Den har endvidere helt rødt næb, røde ben og rød øjenring. Ungfuglene er mere matte i dragten og har grågrønne ben og næb. Størrelsesmæssigt er arten en lille smule mindre end Hvid Stork.
Findested på Fanø
Er set midt på øen, ved Gåsehullerne og nord for Farmen i Sønderho.
Hvornår på Fanø
Ses oftest om sommeren.
Naturhistorie
Ungfuglene synes at have en tendens til at komme til vestkysten om sommeren, når de har forladt reden. Hvert år ses nogle individer på Skallingen, hvor de holder til i længere tid.
Kulturhistorie
På ynglepladsen placeres reden højt i trækronen i gamle bøge- eller egetræer. Fuglene er meget sky i yngleperioden. Føden findes i omkringliggende moser, kær og småsøer og består hovedsageligt af fisk, padder og insekter.
Sort Stork yngler i store gamle og gerne fugtige løvskove uden menneskelig forstyrrelse og hvor der er nærliggende skovmoser, kær og naturligt slyngede vandløb.
Bestanden i Danmark var på 150 par midt i 1800-tallet. I 1920erne var der ca. 20 par tilbage og i 1953 ynglede det sidste par i Tofte Skov i Lille Vildmose. Der har sidenhen kun været enkelte yngleforsøg, senest i 2005.
Det nuværende primære udbredelsesområde strækker sig fra det østlige Tyskland og i et bælte over mod Stillehavet. Fuglene overvintrer i tropisk Afrika. Der er endvidere en mindre fast population i Spanien.