Lille Kjove er en sjælden trækgæst på Fanø.

Kendetegn

Lille Kjove er den sjældneste kjove på Fanø, men visse år er der invasion. Den er lille og slank, er lidt mindre end en Hættemåge i kroppen, men virker i flugten lidt større på grund af lange, smalle vinger. Har kortere hoved, dybere bryst og længere, slankere bagparti end Almindelig Kjove. Flyver let og terneagtigt. Har meget mindre hvidt vingefelt end de andre kjover.
Lille Kjove i sommerdragt har sort hætte. På overvingen er der kontrast mellem brungrå dækfjer og mørkere svingfjer. Bryst lyst i gradvist overgang til grå bug. Undervinge ensartet mørkegrå. Meget lang, tynd haleforlængelse.
Ungfuglene varierer som Almindelig Kjove og kendes bedst på silhuet og flugt. De fleste er grå uden varme brune indslag. Generelt mere kontrastrig end Almindelig Kjove: har tit lysere undervinge og brystmidte, ensartet gråt brystbånd og tydeligt båndet gump.

Findested på Fanø

Ses langs vestkysten og ved Keldsand.

Hvornår på Fanø

Er set en enkelt gang i Juli, ses ellers i slutningen af August – September.

Naturhistorie

Ses ofte inde over land og kan finde på at fouragere på pløjemarker som måger.