Ravnen er en sjælden ynglefugl og strejfgæst på Fanø.
Kendetegn
Ravnen er den største kragefugl i den danske fugleverden. Den er større end en Musvåge og er helt sort, svagt glinsende, med et kraftigt og højt næb og lang, kileformet hale. Kredser ofte på plane vinger som en rovfugl.
Findested på Fanø
Kan på trækket ses over hele øen. Ynglefuglene holder til omkring plantagen.
Hvornår på Fanø
Ses året rundt. På trækket hovedsageligt i Marts og Oktober.
Naturhistorie
I parringstiden ses akrobatiske flugtspil, hvor den kan finde på at flyve med ryggen nedad.
Ravnen var for 200 år siden stadig en almindelig ynglefugl i Danmark, men den kræver ro omkring sit ynglested, så bestanden faldt støt og roligt. Til sidst var der kun en snes ynglepar tilbage i Sønderjylland, men i de seneste årtier er den gået frem igen.
Et ravnepar holder sammen på livstid og ravnen kan nemt blive en snes år gammel. De vender år efter år tilbage til den samme rede i det samme yngletræ.
Kulturhistorie
Ravnens stemme er lyden af vikingetiden og man føler sig med ét hensat til de dybe, mørke skandinaviske skove, når man hører ravnens dybe, hæse og rullende “krroap”.
På Odins skuldre sad to ravne, Hugin (tanke) og Munin (erindring), der hviskede guden gode råd i øret. Ravnen er nemlig en af fugleverdenens mest intelligente medlemmer.
Ravnens knogler kendes i Danmark først fra bronzealderen.
Man siger, at kravler man op til en ravnerede og berører æggene, forlades reden. Dette sagn ligger formentlig til grund for skældsordet “ravnemor”, som man tillægger den moder, der ingen omsorg har for sine børn.