Hedelærke er en relativ almindelig trækgæst på Fanø.

Hedelærke er en korthalet lærke, som har en anden adfærd og giver et andet helhedsindtryk end sanglærke. Tydeligt mindre end sanglærke. Har bredere vinger og slankere næb samt en mere kontrastrig hovedtegning med brede, hvidlige øjenbrynstriber, som næsten mødes i nakken og ustribede, rustbrune øredækfjer. Halen har hvid bagkant og lysebrune sider. På siddende fugle ses typisk lys-mørk-lys tegning ved knoen.
Ungfuglen kendes på lysere isse og lysskællet overside. I 1. efterår som adult.
Den karakteristiske flugt er dybt bueformet: flyver med hurtigt baskende, rykvise vingeslag, som veksler med glideflugt og helt indtrukne vinger og kan da have en vis lighed med spætmejse. Fuglen kan i flugten virke helt haleløs – og når vingerne føres ind til kroppen flugter de næsten med halespidsen.
Afsløres ofte af det smukke flugtkald, et jodlende eller fløjtende dydloi eller tytli-oit, som mangler sanglærkens r-lyd.

På trækket kan den ses overalt.

Forår og efterår i træktiden.

Hedelærken er ret sky og svær at se tæt på, men sidder modsat andre lærker tit frit fremme i træer eller på ledninger og kan synge fra såvel træer som i sangflugt. Skutter sig på jorden, og er da tit svær at finde.
Arten yngler første gang 1 år gammel og danner par for én sæson. Hannen hævder territorium. Reden placeres gerne under en busk, i lyng eller græs. De 4 æg lægges fra først i april og udruges af hunnen på 13-15 dage. Ungerne forlader reden ca. 10 dage gamle, men er først flyvefærdige i en alder af 16 dage. Lægger normalt to hold æg årligt.
Hedelærke er en fåtallig, noget spredt ynglefugl her i landet. Hovedparten af bestanden (ca. 300 par) findes i de vestlige dele af Jylland med isolerede bestande på Djursland. På Øerne yngler den kun konstant i den nordlige del af Sjælland.
Arten yngler på heder og sandede strækninger med spredtstående træer eller hegn af nåletræer, samt ved åbne skovbryn på sandede marker og jorder og i store lysninger i skove med sandet jordbund.