Gråmåge er en fåtallig strejf- og vintergæst på Fanø.
Det er endnu ikke lykkedes at få taget billeder af Gråmågen på Fanø. Derfor må man nøjes med billeder fra Island, hvor det er en almindelig måge.
Gråmåge på Island. Foto Søren Vinding.
Gråmåge på Island. Foto Søren Vinding.
Unge gråmåger fotograferet på Island. Foto Søren Vinding
Gråmåge på Island. Foto Søren Vinding.
Ung gråmåge ved Sønderho strand den 19. december 2014. Foto Kim Fischer.
Ungfugle er mælkekaffefarvede.
Ung gråmåge ved Sønderho strand den 19. december 2014. Foto Kim Fischer.
Ungfugle er mælkekaffefarvede.
Kendetegn
Noget større end en sølvmåge, den er faktisk på størrelse med en svartbag. Kendes fra sølvmåge på, at vingespidserne og halen altid er uden sorte tegninger. Ligner meget hvidvinget måge og kendes fra denne på størrelsen og hovedets proportioner. Hvidvinget måges hoved minder om stormmågen mens gråmågens hoved minder om sølvmågens. Adulte fugle er meget blegt grå på ryg og vingeoversider med helt hvide vingespidser. I vinterdragt får den varierende mængde af grålige pletter på hoved, nakke og hals. Juvenile fugle er mælkekaffe-farvede med fine mørke vatringer på især ryg og skuldrefjer og med tydeligt tværstribede underhaledækfjer. De har gennemskinnelige beigehvide håndsvingfjer uden sort. De unge fugle anlægger gradvist en mere og mere adultlignende dragt efterhånden som de bliver ældre og er fuldt udfarvede, når de er 4 år gamle.
Findested på Fanø
Ses især langs vestkysten.
Hvornår på Fanø
Træffes fra oktober til midt i april.
Naturhistorie
Langt de fleste gråmåger som ses i Danmark er ungfugle. Der er en tendens til at de fleste observationer gøres fra februar til midten af april i fiskerihavne.