Hættemågen er en almindelig yngle- og trækfugl og en relativ almindelig vintergæst på Fanø.

Kendetegn

Hættemåge er noget mindre end stormmåge. I sommerdragt har de adulte fugle chokoladebrun hætte som ikke når helt ned i nakken. Ryg og vingeoversider er lysegrå med bred hvid forkant på hånden og smal sort bagkant. Vingeundersiden er hvid med sodsorte håndsvingfjer og bred hvid forkant på hånden. Næb og ben er mørkerøde. I vinterdragt bliver hovedet hvid med en lille brun plet ved øredækfjerene. Juvenile fugle er brune på isse, øredækfjer, ryg, skuldrefjer og på siden af brystet. I den 1. vinterdragt bliver hovedet hvidt med mørk øreplet, ryg og skulderfjer bliver grå, og på vingeoversiden har de er brunt bånd ud på forvingen og mørk bagkant på hele vingen.

Findested på Fanø

Kan ses overalt, men er mest tilknyttet kysterne. Yngler i en koloni ved Gåsehullerne.

Hvornår på Fanø

Ses året rundt, men er dog mest talrig fra marts til november.

Naturhistorie

Hætten er en vigtig del af hættemågens sprog. For at understrege trusler overfor andre hættemåger holder hættemågen sit hoved, så rivalen kan se mest muligt af hætten. Til gengæld er den lidt i vejen, når to hættemåger bejler til hinanden. Derfor forsikrer et hættemågepar hinanden om deres reelle hensigter ved pludseligt at vende nakken til, så hætten ikke kan ses.

Kulturhistorie

I ældre tider blev der indsamlet store mængder mågeæg. Således blev der omkring 1875-80 i Thy årligt indsamlet ca. 16.000 æg og 600 unger i den siden hen udtørrede Sperring sø og 14.000 på Hindsels Holm i Thyland. På Sylt blev der indsamlet 30.-40.000, der emballeret i kurve med mos afgik til salg. Mange mågeæg blev i København solgt til en højere pris som “Vibeæg”. En ægsamler på Fanø fik i 1929 6.000 æg.

Video

Kordinater