Blåmejsen er en almindelig ynglestandfugl og trækgæst på Fanø. Optræder tit på foderbrættet og den kendes let på sin sang som minder om en ringen med en lille sølvklokke.
Blåmejse. Foto Søren Vinding
Blåmejse på jagt efter føde en vinterdag. Den må finde, hvor insekterne har gemt sig. Foto Søren Vinding
Blåmejse i Rødel på Klingebjergvej. foto Søren Vinding
De havde travlt, Blåmejserne, i Rødeltræet, så derfor måtte man nogle gange kaste sig fra gren til gren. Foto Søren Vinding
Blåmejse piser pollen. Foto Søren Vinding.
Blåmejse piser pollen. Foto Søren Vinding.
Blåmejse piser pollen. Foto Søren Vinding.
Kendetegn
Blåmejsen er tydeligt mindre end Musvitten. Den har en klar blå isse, vinger og hale. Den er gul på undersiden og har hvide kinder indrammet af sorte linjer.
Findested på Fanø
Blåmejsen træffes overalt på Fanø og yngler meget gerne i kasser.
Hvornår på Fanø
Blåmejsen kan ses hele året rundt. Den er hovedsagelig standfugl, men de nordlige bestande er trækfugle og kan forekomme i store tal på Fanø om efteråret.
Naturhistorie
Blåmejsen er meget opfindsom. Den kan f.eks. lære at åbne gammeldags mælkeflasker med låg af tyndt metal. Den optræder især om vinteren sammen med andre mejser, træløbere og fuglekonger i såkaldte “mejsetog” som drager gennem skoven på jagt efter føde.