Halemejse er en sjælden træk- og vintergæst på Fanø.
Nordlig Halemejse. Foto Søren Vinding.
Foto taget på Öland.
Nordlig Halemejse. Foto Søren Vinding.
Foto taget på Öland.
Nordlig Halemejse med foder til ungerne. Foto Søren Vinding.
Foto taget på Öland
Halemejse ved kåverdalen i Sønderho. Foto Kim Fischer.
Halemejse. Foto Per Alnor Kjær.
Fuglen er lige blevet ringmærket i Sønderho.
Halemejse. Foto Per Alnor Kjær.
Fuglen er lige blevet ringmærket i Sønderho.
Halemejse er ved at bygge rede. Foto Finn Birkholm-clausen.
Når reden er færdig er den fodret med 10 000 fjer.
Halemejse. Foto Per Alnor Kjær.
Halemejse. Foto Per Alnor Kjær.
Halemejse. Foto Per Alnor Kjær.
Kendetegn
Halemejsen er en lille mejse med en karakteristisk lang hale og et lille næb. I alt er fuglen ca. 12-15 cm lang, hvoraf halen udgør op til 10 cm. Halemejsen er lys på undersiden, og ryggen og vingerne er præget af et sort, hvidt og rødligt mønster. Hovedfarven varierer mellem racerne. Kønnene er ens, hvorimod ungfuglene kan kendes på mørke hovedsider.
Der findes flere forskellige racer af halemejse, hvoraf to forefindes herhjemme. Den nordlige halemejse, A. c. caudatus, har helt hvidt hoved, hvorimod den sydlige halemejse, A. c. europaeus, har et tydeligt sort bånd over øjet og om til nakken. Mellemformer af de to underarter ses ofte i Danmark, hvilket kan gøre racebestemmelse kompliceret.
Findested på Fanø
Ses i områder med træer, buske, haver og skove. Kan også ses i pilekrat og rørskovsområder.
Hvornår på Fanø
Ses normalt i oktober, men kan også ses i sjældne tilfælde om vinteren og om foråret i marts.
Naturhistorie
Halemejsen er en meget social fugl, som ofte færdes i familiegrupper året igennem. Denne adfærd hænger i høj grad sammen med dens sociale ynglesystem, som kun findes hos få af vore hjemlige fuglearter. Ynglepar af halemejser har ofte hjælpere ved reden, disse er typisk nært beslægtede individer, f.eks. parrets voksne unger eller søskende, som selv har haft en mislykket ynglesæson. Parret bygger selv den store, kugleformede rede af mos, lav, hår og fjer, som væves sammen af spindelvæv. Første yngleforsøg finder allerede sted i marts eller april. Et typisk kuld består af 8-12 æg, men halemejser lægger somme tider helt op til 16 æg. Rugetiden er cirka to uger, og ungerne tilbringer efter klækning endnu et par uger i reden. De fodres fortsat af de voksne i 10-14 dage efter at have forladt reden. Efter en succesfuld ynglesæson skilles yngleparret ofte, og hunnen forlader så området for at finde en ny mage.
Halemejsen lever hovedsageligt af insekter og edderkopper, men tager også af og til frø.
Halemejser lever i alle typer af løv- og blandingsskov, dog særligt på steder med indslag af tæt buskads eller underskov, og gerne på fugtige steder.