Spætmejse er en meget sjælden strejfgæst på Fanø.

Spætmejsen er på størrelse med en musvit, men mere robust bygget med et stort hoved og et spidst næb. Den virker nærmest halsløs. Oversiden er blågrå og den har en kraftig sort øjenstribe. Undersiden er hvid til gyldenbrun. Den korte hale er blågrå med hvide hjørner. Hannen er kraftigere farvet end hunnen, især de gyldenbrune flanker.
Spætmejsen bevæger sig i livlige ryk, ofte i zigzag, når den ses klatre på træer og stammer på jagt efter føde. Den kan klatre med hovedet nedad, hvilket er karakteristisk for arten.
Spætmejsens stemme er højlydt og varieret – man opdager ofte fuglens tilstedeværelse på netop stemmen, der hyppigst er en langsom remse af velklingende fløjt.

Er set ved Sønderho.

Er set én gang, 17. oktober 2004.

Om sommeren levet spætmejsen primært af insekter, som den finder på jorden eller på stammer og grene. Om efteråret laver den depoter af bog, agern og hasselnødder, som den lever af gennem vinteren. Den kommer dog også gerne til foderbrættet efter frø.
Arten er hulruger og lægger æg omkring 1. maj. Æggene ruges i op til 18 dage, og ca. 25 dage senere forlader ungerne reden.
Spætmejsen lever i ældre løvskov, i gamle parker o.l.
Da arten er tilknyttet gammel løvskov er den mest talrig i den østlige del af Danmark, hvor denne naturtype er mest dominerende. I de vestlige og nordlige dele af Jylland, hvor skovene ofte primært er nåletræsplantager, er arten mere fåtallig og spredt.