Bjergvipstjert er en almindelig trækfugl på Fanø.

Kendetegn

Bjergvipstjert ligner overfladisk betragtet gul vipstjert. Den har dog tydeligt længere hale. Vigtigste kendetegn er, at oversiden er blågrå.
Hannen har i sommerdragt sort strube, hvid øjenbrynstribe samt en tydelig hvid skægstribe. I vinterdragt (fra juli) får hannen hvid strube og ligner dermed hunnen. Undersiden bliver også mindre gul.
Adult hun i sommerdragt har hvid strube med mørke pletter, og har altid hvide indslag på undersiden.
I 1. vinterdragt har fuglen næsten hvid underside og er blot gul på gumpen. Struben er lys uden mørke fjer. Inderste del af undernæb er lyserødt. Hos adulte fugle er næbbet sort.
I den stærkt bueformede flugt, hvor halen er påfaldende lang og tynd, lyser bredt, hvidt vingebånd op, tydeligst fra undersiden. Stående fugle har mørke vinger, højst med ét svagt vingebånd.
Eneste vipstjert med lyse ben.
Kaldet ligner hvid vipstjerts, men er mere hvast, højere og mere metallisk, ”stitt” eller ”zti-titt”. Sangen består af lokkekaldsagtige toner, som gentages i serier af skarpe ”ziss-ziss-ziss-ziss”, tit med indskudt strofe af lysere toner, ”si si si siy”.

Findested på Fanø

Kan ses ved sjældne lejligheder i små vandhuller eller småsøer, men ses langt de fleste gange blot overflyvende på træk.

Hvornår på Fanø

Ses meget sjældent om foråret i marts/april. Langt de fleste ses om efteråret fra slutningen af august til begyndelsen af november.

Naturhistorie

Elegant og livlig i sine bevægelser og en mester i at jage efter insekter mellem sten og vandløb. Vipper konstant med halen – så kraftigt, at hele bagkroppen vipper med.
Om sommeren ses den typisk ved en af de gamle vandmøller med opstemmede bassiner eller ved en af de østjyske åer. Her lever fuglen en diskret tilværelse. Den sidder gerne på en sten ude i vandet eller ved bredden, og ofte overdøves dens kald af vandets brusen.
Bestanden er øget stærkt herhjemme i de seneste årtier, og dermed er anvendelsen af andre ynglesteder end vandmøllerne vokset. Mange yngler nu ved egentlige vandløb med en bro eller et hus som redested. Også ofte ved skovsøer og søbredder.
Bjergvipstjerten er en nyindvandret ynglefugl i Danmark. Det første ynglefund er fra 1923, hvor et par ynglede i Østjylland. I begyndelsen af 70’erne var ynglebestanden på mindst 150 par. Siden er yngleudbredelsen mere end tredoblet, og antallet af ynglepar overstiger nu 500.
De fleste ynglepar findes i de østlige dele af Jylland, men i de senere år har der været en tydelig tendens til spredning til de øvrige dele af Jylland. På Øerne yngler endnu kun få par.