Engpiberen er en almindelig yngle- og trækfugl på Fanø. Man kan ikke undgå at støde ind i den, når man går tur i de åbne områder på Fanø, og den afslører sig selv med sit karakteristiske flugtkald “zit-zit”, når den bliver skræmt op.

Engpiberen er en lidt undseelig piber uden de store kendetegn. Den er mindre end hvid vipstjert, har olivenbrun overside med mørke længdestriber, og undersiden er gråhvid til olivenbeige med tydelige mørke længdestriber. Den har halmgule ben med en karakteristisk lang og krum bagklo.

Engpiberen træffes overalt på Fanø, dog fortrinsvis i åbne områder uden alt for megen bevoksning.

Engpiberen er overvejende trækfugl, men i milde vintre kan enkelte individer overvintre. Den ankommer normalt i marts og de sidste trækker væk i november. Den er meget almindelig på træk, især i september og oktober, hvor der på de store dage kan ses over 100.000 trækkende engpibere ved Fanøs sydspids.

Engpiberen synger, mens den flyver. Den har en karakteristisk sangflugt, hvor den dalen ned fra himlen med udbredt hale, mens den synger en faldende trille. Engpiberen må ofte holde for, når gøgen er på udkig efter plejeforældre til sine unger.