Gul vipstjert er en almindelig trækfugl på Fanø.

Kendetegn

Gul vipstjert er en elegant, slank, langhalet og langbenet fugl med gul underside og grågrøn overside. Flere racer forekommer i Europa og hanner kan om foråret racebestemmes. Hannen af den mest almindelige race i Danmark har blågråt hoved og nakke, hvid øjenbrynsstribe og strube. Hun har grågrønt hoved, gullig øjenbrynsstribe og hvid strube.
Hunnerne er generelt mere beskedent farvede og hos dem kan racerne ikke med sikkerhed adskilles i felten. I vinterdragt bliver farverne mere matte, næsten uden gult på undersiden, og både hanner, hunner og ungfugle ligner hinanden.
Næbbet er sort med lys basis på undernæb.
Kaldet er blødt ”psit” eller lidt fyldigere, behageligt ”tsrlie”, eller et lyst klingende jernspurvelignende ”zi-si-si”. På Balkan og i dele af Østeuropa er kaldet et hæsere og mere skingert ”zrrie”. En af vores mest anonyme sangere. Sang består af 2 (1 eller 3) hæse toner, den sidste tit mere betonet ”srrii-srrihht”, der ofte udføres fra toppen af en plante eller fra pigtråd.
På trækket ses den skandinaviske race Nordlig Gul Vipstjert (M.f.thunbergi). Han har mørkt blågrå isse/nakke og sorte øredækfjer mangler øjenbrynsstribe, har højst kort, hvid plet ved øjet.
På De Britiske Øer yngler Gulhovedet Gul Vipstjert (M.f.flavissima). Han har gulgrønt hoved med gul øjenbrynsstribe og strube (se billedet herover). Har ynglet i Danmark, men er i øvrigt sjælden gæst.

Findested på Fanø

Er stærkt knyttet til fugtige enge. På trækket kan den ses overalt i åbne områder uden bevoksning.

Hvornår på Fanø

De første dukker op i midten af april og de sidste flyver sydpå i midten af oktober.

Naturhistorie

Fuglen flyver meget rundt i yngleområdet, og kalder ivrigt – sætter sig tit frit fremme på pæle og hegnstråde – eller flyver uroligt over hovedet på en, hvis man kommer for tæt på reden.
Under trækket ses den ofte i en løst opbygget flok – gerne gående på marken blandt kreaturer. Kan også ses i spredt formation på de dyrkede agre. Visse steder ved aftenstid i store mængder på vej til overnatning i en bestemt rørskov, typisk et sted på trækruten. Ellers ses den på direkte træk i store buer i typisk vipstjerteflugt og artsbestemmes ved hjælp af kaldet.

Kulturhistorie

På Fanø kaldtes den i gamle dage for bygfugl.
Græsklædte fugtige områder som enge og strandenge er mindsket stærkt i antal i de seneste årtier. Dræning har sænket vandstanden, og drænede engområder er mange steder blevet tilsået med andre afgrøder end græs. Den gule vipstjert forsvinder da straks som ynglefugl. Indlandslokaliteterne er blevet opgivet i de seneste årtier på grund af opdyrkning og tilgroning. Således er antallet af yngleområder mindsket med over 30 % mellem 1970’erne og 1990’erne.

Video