Skovpiber er en almindelig yngle- og trækfugl på Fanø.

Kendetegn

Skovpiber ligner meget engpiber og kendes lettest fra denne på stemmen. Brystet er tydeligt længdestribet, ikke plettet, på gullig eller orangebrun baggrund – striberne på undersiden er brede og tydelige på brystet, men kortere og svagere på flankerne. De ligner ”tuschstreger” og det er en vigtig adskillelse fra andre pibere, der har bredere flankestriber. Bugen er hvid. Har en tynd sort skægstribe, der ender i en mørk plet. Oven over denne ses en tydelig gul stribe og har desuden en tydelig og ret lang øjenbrynstribe. Ryggen har mørke striber på en gråbrun bundfarve og et ret utydeligt vingebånd.
De mellemste dækfjers centre er mørke i god kontrast til lyse spidser og danner mørk ”perlerække” på tværs af vingen som hos markpiber.
Benene og næbbasis er lyserøde.
Sidder gerne i træer, som den bruger som udkigsposter – og den starter altid sangen fra et træ eller en busk, hvortil den også undertiden vender tilbage igen.
I sangflugten stiger skovpiberen først lige op med hurtige vingeslag for siden på udbredte vinger at dale ned, ofte til udgangspunktet, som ofte er toppen af et træ. Sangen består af trillende serier, som først accelererer, men derefter bliver langsommere, i takt med at fuglen daler. Advarselskaldet er et taktfast gentaget ”tzytt”.
Trækkaldet er et karakteristisk stemt og eksplosivt “bizzt”.

Findested på Fanø

Ses i områder med bevoksning. Yngler i Plantagen.

Hvornår på Fanø

De første ankommer i slutningen af april og de sidste forlader os i oktober.

Naturhistorie

Spadserer adstadigt, systematisk afsøgende omkring i kort vegetation. Kan gemme sig i trækroner. ”Stivner” ved uro opmærksom og tager hurtigt flugten.
Mens en fuglearts æg som regel alle sammen har stort set sammen farve, varierer skovpiberens æg ganske enormt. De kan være både grønne, brune, blå, røde eller grå og desuden forsynet med rødbrune eller brune prikker eller skjolder.

Kordinater