Duehøgen er en meget sjælden ynglestand- og sjælden trækfugl på Fanø.
Kendetegn
Duehøgen er en mellemstor rovfugl. Hunnen er på størrelse med en musvåge. Hannen er betydeligt mindre og på størrelse med stor spurvehøg hun. Gamle duehøge har grå overside, lys tæt tværstribet underside og hovedtegning med tydelig hvid øjenbrynsstribe. Lang hale og hvid underhale. Ungfugle har længdestribet/-plettet mønster af dråbeformede pletter på undersiden, ligesom undersidens grundfarve kan variere fra flødefarvet til gulbrun. Oversiden er mere gråbrun end de gamle fugle.
Findested på Fanø
Er knyttet til områder med bevoksning yngler i plantagen. På træk kan den ses overalt.
Hvornår på Fanø
Ynglefugle kan ses året rundt og trækfugle i oktober og marts/april.
Naturhistorie
Hunnerne tager fortrinsvis fugle af skovskade og duestørrelse, hannerne mindre fugle, men især hunnerne tager også mindre pattedyr. Yngler primært i større højstammede nåle- og løvskove (over 100 ha). Ses oftest i forbindelse med parringsflugten i det tidlige forår, og når de jager på åbent land om vinteren. Lever relativt skjult.
Kulturhistorie
I gamle dage slog man en død, undertiden en stadig levende duehøg, op på en port, gavl eller stalddør for at skræmme andre duehøge væk fra høns og tamduer.
Der er fra bronzealderen 1800-500 f.Kr. fundet knogler af duehøg. I verdenstræet Yggdrasils top sad en ørn og mellem dens øjne høgen Vedrfolner “bleget af vind og vejr”.