Dværgfalken er en fåtallig træk- og sjælden vintergæst på Fanø.
Dværgfalk. Foto Kim Fischer.
Dværgfalk. Foto Kim Fisher.
Dværgfalk Sønderho Strand. De toppen omkring 1. maj sammen med Engpibertrækket.
Og sjovt gør de det igen om efteråret i slutningen af september. Foto og tekst Kim Fischer
Dværgfalk. Foto Viktor Mølsted.
Dværgfalk piser morgenmad på Halen. Foto Kim Fischer.
Dværgfalk på én af øerne i Sønderho Strandsø. Foto Sven Dall.
Dværgfalk har fanget en stor præstekrave unge. Foto Kim Fischer.
Dværgfalk har fanget en stor præstekrave unge. Foto Kim Fischer.
Dværgfalk. Foto Kim Fischer.
Kendetegn
Dværgfalk er vores mindste falk. Hanen er ikke meget større end en mistelten. Den er kompakt, og dens vinger og hale er kortere end tårnfalken. Hanen har en mørk grå-blå top med et bredt, sort endebånd på halen. Undersiden er lys rødbrun med mørke langsgående striber. Hun og ungdommen er brun på oversiden med lyse tværbånd på halen. Undersiden er hvidlig til gulhvid med mørke langsgående striber. Flyvningen er iltet og hurtig med hurtige, stive vingeslag efterfulgt af hurtig svæveflyvning.
Findested på Fanø
Set hovedsageligt i åbent land, især på enge.
Hvornår på Fanø
De tidligste dukker op i slutningen af august. Den sidste forlader os i løbet af maj.
Naturhistorie
Mens jagten på små fugle, kan dværgfalken finde sig i at ændre flyteknik og pludselig begynde at flyve som en stor jagt for at forvirre byttet.
Mærkeligt nok kan du se mange shagger-rede i nærheden af dværgfalkens reden. Måske fordi dværgfalken er mand nok til at jage kragerne væk – og krager ofte plyndre og ofte jage reder.
Kulturhistorie
Dværgfalken er måske opdrættet i Danmark en gang – på Læsø i 1851. Ellers er du nødt til at tage til Dalarne og Gotland i Sverige for at finde avlsdwergfalk.