Fjeldvågen er en almindelig træk- og vintergæst på Fanø.
Fjeldvåge. Foto Søren Vinding.
Fjeldvågen sidder ofte på en klittop på Fanø. Foto Søren Vinding.
Fjeldvåge. Foto Søren Vinding
Fjeldvåge ved vintertide. Foto Kim Fischer.
Før blev fjeldvågen kaldt vintermusvåge.
Fjeldvåge. Foto Kim Fischer
Fjeldvåge. Foto Kim Fischer
Fjeldvåge. Foto Kim Fischer
Ung Fjeldvåge. Foto Kim Fischer.
Fjeldvåge. Foto Søren Vinding.
Fjeldvåge. Foto Søren Vinding.
Kendetegn
Fjeldvågen er større end musvåge og med længere vinger. Den har mørk overside og hvid hale med sorte tværbånd, som er et vigtigt kendetegn. Hannen har 2-4 bånd på undersiden og 3-5 på oversiden. Hunnen har 1-2 tværbånd på halen. Ungfugle har kun et svagt aftegnet bånd på den hvide hale. Ligesom halen er resten af undersiden også lys med tydelig mørk bagkant på vingen, sorte vingespidser og mørke knopletter. Bug og bryst er oftest mørk med et tydeligt brystbånd. Benene er beklædte med fjer helt ned til tæerne. Kredser med mere løftede vinger end musvåge. ”Muser” ofte under fødesøgning. Juvenile fugle har længdestriber på brystet, mens adulte fugle er mere tværbåndede. Fjerdragten kan variere en del mellem lys og mørk.
Findested på Fanø
Er knyttet til åbne områder og ses tit fouragere over klitterne.
Hvornår på Fanø
Trækfugl som ankommer i september/oktober og forlader os i marts/april.
Naturhistorie
Kaldtes tidligere vintermusvåge eller låddenbenet musvåge. Lever af samme byttedyr som musvåge, men har en lidt anderledes jagtteknik. Mens musvågen spejder ud over landskabet fra et træ eller en pæl, søger fjeldvågen ofte føde ved at ”muse” ligesom tårnfalken.
Yngler i fjeldet i Skandinavien og Rusland. Er meget afhængig af lemminger i yngleområdet, hvor en tydelig korrelation ses mellem antallet af byttedyr og ynglesuccesen.
Video
Kordinater
Siden er udarbejdet af: Per Alnor Kjær.