Hvepsevåge er en fåtallig trækfugl på Fanø.

Hvepsevågen ligner en musvåge, men har i flugten smallere, dueagtigt hoved, længere vinger, som er smallere ved basis og med rund hånd samt længere og smallere hale, som er ca. lige så lang som vingebredden, med bredere midte og runde hjørner. Kredser og glider på plane vinger, ofte med let sænket hånd, mens halen bevæges som et ror. Vingeslagene er bløde og elastiske som glenternes, altså stærkt afvigende fra Musvåges. I modlys gennemskinnes hånden som pergamentpapir. Muser ikke.
De adulte fugle har mørke tværbånd på hvid til mørkebrun underside, tre brede, mørke tværbånd på halen, og mørk vingebagkant. Oversiden er mere ensfarvet gråbrun med halebånd som på undersiden. Hannen har gråt hoved og overside, hunnen brun. Har gule øjne og gråbrun vokshud.
Ungfuglene har kortere hale og tydeligt s-svaj på vingebagkanten. Ligner i proportioner i høj grad Musvåge, men kendes især fra denne på mørke armsvingfjer og lyst bånd på store undervingedækfjer. Mangler musvågernes lyse brystbånd og har 4-5 svage, mørke tværbånd på halen. Hos mange er oversiden brun med lyst felt på håndsvingfjer og smalle, hvide spidser af store armdækfjer. Nogle har hvid, halvmåneformet overgump. Mangler de voksnes brede, sorte vingebagkant. De har brune øjne og gul vokshud, der kan give ørnenæb.
Hvepsevågen flyver tit, på gøgemanér, med hovedet løftet.
Et fif til bestemmelse fra musvåge kan måske være, at gråkragerne sjældent mobber hvepsevågerne. Så – en musvågestor rovfugl, der får lov at kredse uantastet i kragers nærhed, bør man tjekke for Hvepsevåge.

På trækket kan den ses overalt, men de fleste ses på Halen og på nord- og sydspidsen.

Trækker sent kommer som regel nordpå i maj/juni og trækker tidligt sydpå igen, allerede i august/september.

På ynglepladsen ser man ikke meget til Hvepsevågen. Den lever en meget diskret tilværelse og ankommer også først efter løvspring, hvor træernes blade begrænser udsynet. Man kan dog være heldig at se den i kredsflugt over skoven og, specielt i de første uger efter ankomsten, måske endda den guirlandeagtige parringsflugt, hvor fuglen skyder opad i en stejl bue, står stille i luften, strækker vingerne næsten lodret i vejret og ryster dem 3-4 gange meget hurtigt, idet den klasker dem sammen over ryggen. Glider derefter videre i ny stigning. Fuglen taber ikke højde for hver markering, men stiger opad i en trappeformet bane.