Jagtfalken er en sjælden strejf- og vintergæst på Fanø.

Kendetegn

Jagtfalk er den største falk i dansk natur, på størrelse med en duehave. Sammenlignet med den gående falk er den større, længerevinget, især med en længere arm og med en bredere hånd. Derudover har den mindre spidse vinger og længere og bredere haler, som på siddende fugle stikker ud over vingespidserne. Hovedtegningerne er mere diffuse end med falkfalk, uden en markeret skægstribe og med mere eller mindre mørkegrå kinder. Unge fugle kan vise en stribet skæg, som dog ikke står i kontrast til hvide kinder som ved falke. Den øverste side er mørkegrå uden de store kontraster og med lyse krydsspotter på halen. Undersiden er gråhvid med en klar kontrast mellem lysegrå, næsten ustribe håndfjeder og mørke stribede gafler. Cirkler med let hævet hånd og let sænket hale. Under aktiv flyvning er bladene rolige og flade.

Findested på Fanø

Normalt set på og omkring de store engområder på den nordlige spids, Halen, Sjorord og omkring Sønderho.

Hvornår på Fanø

Vises fra slutningen af oktober og kan sjældent ses om vinteren indtil marts.

Naturhistorie

Jagtfalke i Island er mere hvid på undersiden og i de arktiske regioner (f.eks. Grønland) vises en helt hvid race.

Kulturhistorie

De hvide jagtfalker efterspørges meget af falconers, der bruger jagtfalkerne til jagt og show. Det er ulovligt at fange vilde falke eller samle deres æg i naturen.
I gamle dage var falkeri meget populært blandt adelen og de kongelige. Mellem 1664 og 1806 ankom i alt 4.287 islandske falke i København.

Kordinater