Vandrefalken er en regelmæssig træk- og vintergæst på Fanø.

Vandrefalken er en stor falk, men den er dog mindre end jagtfalken. Hunnen er større end hannen. Vandrefalken har en karakteristisk flugtsilhouet med lange vinger, hvor armen er kort og bred og hånden lang og spids med forholdsvis kort hale, som på siddende fugle når til vingespidserne.
Voksne fugle har meget mørk, gråblå hætte med bred skægstribe, der kontrasterer mod hvid strube og kind. Resten af oversiden er gråblå med lidt lysere bagryg og overgump. Undersiden er hvid med fine mørke tværstriber vingeundersiderne er mørkt tværstibede uden kontrast mellem forvinge og svingfjer. Ungfugle er brune på oversiden, har mere gullig underside med mørke længdestriber og har ellers de samme hovedtegninger og vingeundersider som de gamle fugle. Vingestillingen i kredsflugt er plan eller let sænket.

Ses som regel omkring eller på de store strandengsområder ved nordspidsen, Halen, Søjord og omkring Sønderho.

Ses på trækket typisk fra september til november og marts til maj.
Hvert år vælge et antal vandrefalke at tilbringe vinteren på eller omkring Fanø.
Enkelte år er enkelte fugle set i juli og august.

Vandrefalken er verdens hurtigste fugl. Når den fra stor højde får øje på et bytte, styrtdykker den med vingerne næsten foldet sammen og kan komme op på næsten 300 km i timen.
Vandrefalken er udbredt over store dele af verden, men næsten over alt har den været i tilbagegang fra 1960erne og op til 1980erne. Det var først og fremmest pga. miljøgifte, som gjorde æggenes skal for tynde, så æggene gik i stykker under rugningen.
Vandrefalken er nu i fremgang i Danmark.