Fuglekongesanger er en sjælden strejfgæst på Fanø.
Fuglekongesanger i Rynket rose krat på Grønningen. Foto Casper Sylvester Jensen.
Fuglekongesangeren kaldes også blandt fuglefolk “Det lille tigerdyr” p.gr.a. sine gule striber. Den besøger Fanø sjældent.
Fuglekongesanger i Rynket rose krat på Grønningen. Foto Casper Sylvester Jensen.
Kendetegn
Fuglekongesanger er en lille sanger, hvis ringe størrelse, korte hale, farvetegninger og adfærd minder om fuglekonge. Kendes fra løvsanger og fuglekonge på klart gulgrøn ryg, gul stribe gennem mørk isse, lang gul øjenbrynstribe, 2 gule vingebånd og bleggul overgump. Meget aktiv og svirrer ofte rundt mellem grenene.
Findested på Fanø
Ses i områder med bevoksning, krat, haver, lunde og skove.
Hvornår på Fanø
Ses i oktober og november.
Naturhistorie
Fuglekongesanger er gæst fra Sibirien og trækker normalt til Sydøstasien om efteråret. Hvert efteråret kommer et varierende antal til Vesteuropa på omvendt træk.
Kulturhistorie
Fuglekongesanger kaldes populært for “tigerdyret” p.g.a. dens mange striber.