Gærdesanger er en almindelig yngle- og trækfugl på Fanø.

Kendetegn

Gærdesanger er en mindre gråbrun sanger med lys hvidlig underside og klar kontrast under øjet til hvid strube. Ansigtsudtrykket er dystert, og det forstærkes af den mørke tøjle. Fuglen forveksles lettest med tornsanger, der er en anelse større og har varm rødbrun vinge i stedet for mat gråbrun. Både benfarve og irisfarve er mørkere gråbrun end hos tornsanger. Næbbet er kort og mørkt med lysere blågrå basis. Især om efteråret er ørepartiet særligt mørkt, og det understreger forskellen mellem gråt og hvidt i hovedet. Halen er grå med smalle, hvide sider.
Ungfuglen ligner de gamle fugle. De gamle fugle har dog lysere øjne, hvor pupillen ses tydeligt.
Stemmen er et kort smækkende kald som andre af slægtningene den lyder som klip med en hæksaks, eller som to småsten, der klikkes mod hinanden. Sangen er en karakteristisk tør, klaprende rulning (8-11 slag) i samme tonehøjde – ”tell-tell-tell-tell-tell”, der evt. indledes med lave gnidrede toner. Remsen er kraftig, men langsommere end gærdesmuttens.
Den har ikke sangflugt som Tornsanger, men synger inde fra buskadset.

Findested på Fanø

Ses overalt, hvor der er krat, skov eller anden bevoksning.

Hvornår på Fanø

De første fugle ankommer i april og de sidstetrækker væk i slutningen af september/oktober.

Naturhistorie

Lever ikke så skjult som flere af de andre Sylvia-arter og er modsat disse meget tillidsfuld. Alligevel lever den en meget diskret tilværelse, sådan at man ikke ser meget til den på ynglestedet, dog viser den sig jævnligt, selv nær mennesker.

Kulturhistorie

Kaldtes i gamle dage for gøgemoder utvivlsomt fordi gøgen lægger mange æg i gærdesangernes reder. Et andet gammelt navn er møllefugl eller “den lille møller” som kommer fra sangens slagstrofer, der ligner et møllehjuls klapren.
“en sollys formiddag kan denne klippen…lyde som en munter pigelatter, men også som barnegråd en tordengrå aftenstund” (N.T. Tortzen).