Græshoppesanger er en fåtallig trækgæst på Fanø.
Græshoppesanger er blever ringmærket i krattet ved Sønderho strand. Foto og ringmærkning Per Alnor kjær.
Kendetegn
Græshoppesanger er en middelstor, ret langstrakt sanger med mørkstribet, olivenbrun overside med mørke striber og pletter og lang, afrundet hale. Undersiden varierer fra gulbrun til næsten hvid, oftest med fine, mørke streger på brystet, tydeligst midt på brystet og mørke striber på flanker og undergump. Ganske svag øjenbrynstribe. Bennene er lyserøde, næbbet er tofarvet, sjældent helt mørkt. Tertiærerne er mørke med brede, diffust afsatte brunere kanter ved basis. Kønnene er ens af udseende.
Kendes bedst på sangen, som er en vidtlydende, ensartet snurren, græshoppeagtigt eller som lyden af hjulet på en fiskestang. Synger tit siddende frit fremme.
Findested på Fanø
Ses og høres synge i områder med forholdvis tæt bevoksning.
Hvornår på Fanø
Kan ses og høres fra sidst i april/først i maj. Trækker typisk bort fra sidst i juli/august, men er set frem til midt i oktober.
Naturhistorie
Lever skjult og kryber ofte rundt som en mus på jorden inde i vegetationen. Sangen varer med korte pauser ofte i timevis, og starter uden indledningstoner. På afstand stiger og falder sangen noget i styrke, hvilket hænger sammen med, at fuglen drejer hovedet i forskellige retninger. Synger med åbent, opadrettet næb og sænket hale, mens strubefjerene stritter – fra en lav busk eller høj plante, kraftigst i skumring og dæmring.
Indvandrede til Danmark i 1900-tallet med første fund i 1949 og har i løbet af 60’erne spredt sig til hele landet. Dog stadig fåtallig. Første ynglefund i 1972. Den aktuelle ynglebestand skønnes at udgøre minimum ca. 1.000 syngende hanner med Vestamager som husende den klart største bestand på over 100 syngende hanner.