Havesanger er en almindelig træk- og fåtallig ynglefugl på Fanø.

Havesangeren er en ret uanselig art uden karakteristiske kendetegn. Netop det anonyme og kontrastløse bør lede tanken hen på arten. Halsens sider er grå, svagest på ungfugle, oversiden ensfarvet gråbrun og undersiden noget lysere gråhvid. I forhold til andre sangere med få kendetegn har havesangeren et kort, ret tykt næb og et rundt hoved. Har svag, lys øjenring og en meget kort og utydelig øjenbrynstribe. I frisk dragt ses lyse kanter på svingfjerene. Halen er lige afskåret og ensfarvet. Benene er kraftige og lysegrå.
Kaldet er et “tjæk”, knapt så hårdt som og længere end munkens, desuden et dæmpet “tjserr”. Sangen er uden et fast tema. Det er en monoton, vedvarende pludren. Kraftig, ret dyb, meget fyldig og smuk med solsorte-klang og kan sammenlignes med en rislende bæk. Ligner munkens sang, men mangler dennes hektiske, fanfareagtige afslutning. Imiterer undertiden andre sangfugle.

Ses i områder med bevoksning.

De første fugle ankommer i maj og de trækker bort i august/oktober.

Fuglen er sky, den gemmer sig i trækroner. Virker anonym på trækket. Afsløres normalt på den rislende, grove sang som er et karakteristisk indslag i det sene forårs fuglesang, da arten ankommer sent fra vinterkvarteret.
Yngler i lave kratagtige løvskove med tæt undervegetation af småbuske. Findes også i egentlige kratbevoksninger, parker og haver. Levestedet kan minde meget om munkens, men havesangeren er mere knyttet til områder med krat og buskads end egentlig skov.
Ankommer fra Afrika i maj, når munken allerede har etableret territorier. De to arters økologi ligner hinanden så meget, at de ikke accepterer hinanden inden for deres respektive territorier. Derfor må havesangerne ofte kile sig ind mellem munketerritorier, og der kan opstå heftige slagsmål, hvor de to arters territorier støder op til hinanden.