Høgesanger er en sjælden trækgæst på Fanø.

Høgesangeren er vores største sanger. Den har fået sit navn, fordi dens bryst og bug er tværstribet som en høg. Striberne er tydeligst hos den gamle han som også er kendetegnet ved et tydelig gult øje og en grå overside. Hunnen har en mere brunlig overside, et mere matgult øje og striber der er mest markeret på flankerne. Ungfugle har ingen eller kun svage tværstriber og brunt øje.
Den voksne fugl kan ikke rigtig forveksles med andre arter, men ungfuglen kan forveksles med Havesanger, der dog har kortere og tykkere næb, afstikkende grålig nakke samt ensfarvet vinge. Desuden har havesanger helt utegnet underside og overgump.

Træffes i områder med bevoksning.

Ses i august og september.

Høgesanger er i Danmark truffet ynglende på kystnære overdrevslokaliteter med tætte buskadser af bl.a. slåen, tjørn og brombær. Forekomst af rødrygget tornskade er sandsynligvis en forudsætning for, at en lokalitet er optimal for høgesanger. Det skyldes, at den rødryggede tornskade er aggressiv for andre end høgesangeren og både jager fødekonkurrenter og prædatorerer væk fra yngleområdet.
Endvidere kræver høgesanger solrige områder uden for meget nedbør, hvorfor den primært er registreret ynglende i Sydøstdanmark.
Danmark ligger på den nordvestlige grænse af udbredelsesområder, der strækker sig fra Østeuropa og østover. Der er nogle tusinde ynglepar i Skandinavien. Arten overvintrer i Afrika.