Løvsanger er en almindelig yngle- og meget almindelig trækfugl på Fanø.

Kendetegn

Løvsanger er vor almindeligste sanger – en lille og elegant fugl med slanke ben. Spinkelt bygget. Næbbet er tyndt og mørkt – undernæbbet lyst. Oversiden er grønlig og undersiden er hvidlig. Kan være svær at kende fra Gransanger, men virker noget mere langstrakt, har længere håndsvingfjersprojektion og lysere ben. Ansigtet virker lyst og opvakt med lys øjenbrynstribe og kind mod mørkere tøjle- og øjenstribe. Kinden kan have svage, mørke pletter.
Ungfugle har om efteråret varmt lysegul underside og øjenbrynstribe. Struben, brystet og flankerne kan have gulbrunt anstrøg.
Sangen er en vemodig, nedadgående serie af klare toner, der starter tøvende, som Bogfinke, stiger i styrke og ebber ud samtidigt med at tonehøjden falder. Kaldet et blødt, opadgående “hyiid”, der er tydeligere to-tonet end Gransangers.

Findested på Fanø

Kan ses overalt i områder med bevoksning, så som krat, haver, lunde, skove etc. Forekommer oftere i nåletræer end gransanger.

Hvornår på Fanø

De første fugle ankommer i midten af april og de sidste flyver sydpå i oktober.

Naturhistorie

Fouragerer i træernes bladhang, hvor den fanger insekter, indimellem i en kolibriagtig svirreflugt. Efter løvspring lever den mere skjult, men færdes oftere frit fremme end mange af de andre små sangere, også i lav højde og bevæger undertiden halen, men sjældent vingerne, i korte, nervøse ryk. Virker dog mere tålmodig end Gransanger.
Det er de syngende fugle, man oftest bemærker. Fuglen synger typisk, mens den fouragerer og synger altså fra mange forskellige positioner på territoriet. Har også udvalgte sangposter.
For mange ornitologer er den første syngende løvsanger lig med det rigtige forår, da den er en af de afrikatrækkere som ankommer tidligst.

Kulturhistorie

Familienavnet Phylloscopus stammer fra gammelgræsk.  Phullon betyder “blade” og skopos betyder “søger.” Den lille sanger søger i træernes blade efter føde.

Netop så fine og skære og bløde som dens toner er, netop så blid og yndig er våren, når den endelig kommer…løvsangeren, hvis toner stiger i fylde og klangfarve dag for dag, mens løvspringet står på, synes at ville gribe hele forsommerens rigdom og udtrykke den i en eneste strofe (Knud Hee Andersen).

Video

Kordinater