Tornsanger er en almindelig yngle- og trækfugl på Fanø.
Tornsanger i Gråris bevoksning på Golfbanen. Foto Søren Vinding
Tornsanger i Gråris bevoksning på Golfbanen. Foto Søren Vinding
Tornsanger blivver ringmærket. Foto Per Alnor Kjær.
Denne fugl er
Tornsanger blivver ringmærket. Foto Per Alnor Kjær.
Tornsanger blivver ringmærket. Foto Per Alnor Kjær.
Kendetegn
Tornsanger er em middelstor sanger med rødbrunt i vingen samt hvid strube i kontrast til gråt hos hannen, som også har tydelig hvid øjenring, eller brunt hoved hos hunnen og ungfugle, som har lys øjenring. Flankerne og den øvrige underside kan have et lyserødt eller gulbrunt skær. Den ligner meget gærdesanger, og ud over det allerede nævnte, bemærker man bl.a. at tornsangeren har lysere gulbrune ben, er en anelse større og har lidt længere hale med hvide halesider.
Kaldet kan være hæse ”vææd vææd” eller hårdere smækkende lyde. Sangen er oftest en tør, hurtig strofe, men kan også være mere dæmpet og pludrende. Den har ofte en kort sangflugt.
Findested på Fanø
Ses i områder med krat, lunde, villahaver og anden bevoksning.
Hvornår på Fanø
De første fugle ankommer i maj og de sidste trækker sydpå i september.
Naturhistorie
Træffes mere synligt end de andre Sylvia-arter. Den virker rastløs, smutter ud og ind af krat med rejste issefjer og udbredt hale. Synger gerne frit fremme, typisk fra en udgået gren i toppen af en busk og undervejs mellem to sangposter høres dens sangflugt ofte.
Tornsangeren lever i landbrugslandet og er derfor velegnet som indikator for, om landbruget påvirker de dyrearter, som lever på marker og i de levende hegn. Undersøgelser af tætheden af Tornsangere viser, at der var betydeligt flere tornsangere på økologisk drevne marker end på almindeligt drevne landbrug.