Isfugl er en sjælden strejfgæst på Fanø.

Isfuglen er umiskendelig. Den er en af Danmarks smukkeste fugle med de changerende, smukke turkisblå farver på oversiden. Vingeoversiden er metallisk grønblå. Undersiden er smukt orangebrun. Struben er hvid. Hannens næb er helt mørkt, mens hunnens undernæb er rødt ved basis, hvilket i øvrigt er den eneste forskel på de to køn. Næblængden er på omkring 4 cm, hvilket er ganske iøjnefaldende. Sidder tit rank på sin udkigspost, hvor den er forbavsende svær at se til trods for dens strålende farver. Benfarven er lyserød.
De juvenile fugle er som adulte fugle, dog noget mere matte i farverne og med gråbrune ben.
Ses ofte flyve lavt, men hurtigt, hen over vandet, mens den ivrigt kalder. Flugtkaldet er et skarpt “Ziii”, som ofte ivrigt gentages.

Er set i Skifterne, ved Pælebjergsøen, ved Sønderho havn og Halen

Er set om efteråret.

Isfugl lever primært af småfisk op til 10 cm, men kan også tage vandinsekter o.l. Den ses tit sidde på en gren og kigge efter føde – ser den en fisk, styrtdykker den lodret ned fra grenen og fanger sit bytte. Den kan dog ses svirre over vandet, inden den indleder sit endelige angreb.
Arten yngler i sandbrinker og skrænter. Her graver den en tunnel på ca. en meter, som fører frem til redestedet. Æggene lægges ikke på traditionelt redemateriale, men derimod på fiskeben.
Isfuglen får normalt 2 kuld. I april-maj måned lægges 5-7 hvide æg. Rugetiden er på 19-21 dage, og rugningen foretages af begge forældrefugle. Ungerne fodres herefter i en lille måneds tid. Så snart ungerne har forladt reden, forsøger parret sig med kuld nummer to.
Isfuglen lever ved søer, vandløb og åsystemer med sidebevoksning, hvor fuglen ynder at sidde på grene ud over vandet på lur efter føde. Den ses desuden tit ved vandmøller og dambrug. Ses i vintertiden undertiden også ved kysten og andre atypiske lokaliteter, såfremt der er fisk at fange.