Mursejler er en almindelig yngle-, træk- og sommergæst på Fanø.
Mursejler . Foto Kim Fischer.
Mursejler fotograferet i Andalusien af Søren Vinding.
Mursejler. Foto Søren Vinding.
Mursejler med hvid plet eller som det hedder “partiel albinistisk mursejler .” Foto Søren Vinding
Mursejler fotograferet i Andalusien af Søren Vinding.
Kendetegn
Mursejleren er umiskendelig. Den er næsten helt sort med lidt lysere hageparti. Den har meget lange seglformede vinger og den har et meget karakteristisk højtonet skrig under jagt. Flyver meget hurtigt med hurtige vingeslag afløst af glideflugt.
Findested på Fanø
Kan ses overalt. Yngler i Nordby.
Hvornår på Fanø
Ses fra april/maj til september. Enkelte fugle ses i oktober.
Naturhistorie
Mursejleren lever næsten hele sit liv i luften og er så specialiseret, at den ikke kan gå på jorden eller holde fast i grene.
Rugeperioden er på 22 dage. Ungerne er flyvefærdige efter 37-56 dage. Det store udsving skyldes, at mursejlere i dårligt vejr må flyve langt væk for at skaffe føde og i ventetiden går ungerne i en dvalelignende tilstand. Yngler ofte i kolonier.
Foretrækker et yngle i byer, hvor de kan placere reden højt.
Kulturhistorie
Vores fineste og hurtigste flyver. Den er helt sort, dæmonisk at se på, har lange smalle vinger, der kløver luften som sabelhug (Finn Salomonsen).