Pirol er en meget sjælden strejfgæst på Fanø.

Kendetegn

Pirol er en drosselstor, langstrakt fugl med lange, spidse vinger, forholdsvis lang hale og spidst, rødligt næb. Adult han har knaldgult hoved og krop, med sort tøjle, sorte vinger og sort hale. Hunnen er olivengrøn på hoved og ryg, og gråhvid på undersiden med spredte, korte og mørke længdestriber samt gulgrønne flanker og har grågrønne vinger og hale. Han i 2. kalenderdragt ligner hun med mere gullig underside og med striberne indskrænket til brystet.
Hannen har en meget karakteristisk klar, dyb, lidt rullende og tredelt fløjtestrofe der varer ca. 1 sekund. Minder lidt om en strofe i solsortens sang, men er dybere og kraftigere.

Findested på Fanø

Er set i Sønderho.

Hvornår på Fanø

Træffes om foråret i maj/juni.

Naturhistorie

Færdes mest i trækronerne og kan være meget vanskelig at se og afslører mest sig selv, når den fløjter sit karakteristiske kald.
Pirolen foretrækker tætte løvskove, ofte fugtige eller nær kysten.

Kulturhistorie

Fuglens navn kommer fra tysk og menes at være afledt af parringskaldet, der kan lyde som “bylo”. Deraf er andre navne som bylovsfugl og bylovpirol afledt.